Webinars
DGNB-certificering i praksis - spar tid og få overblik
25 visninger
Med DGNB 2025 øges kravene til projekter, der skal certificeres. Men hvordan omsætter man ambitionerne til praksis i projektet?
Hvordan leder du processen fra screening til certificering – uden at miste overblikket?
Og hvordan kommer du sikkert i mål uden at drukne i dokumentation og processtyring?
Det får du svar på, når Nicolai Hansen, specialist i bæredygtighed og DGNB-auditor hos WSP, sammen med Frederik T.G. Julian fra Openframe deler erfaringer fra sit arbejde med DGNB-certificeringer i Openframe.
Dit udbytte af webinaret
✅ Se hvordan du navigerer sikkert gennem DGNB-processen fra start til slut
✅ Få overblik over opgaver, data, mål og deadlines
✅ Spar op til 70 % tid på bæredygtighedsledelse og dokumentation
✅ Praktiske råd og anbefalinger fra en erfaren DGNB-auditor
✅ Stil dine spørgsmål direkte til eksperten
Hvornår
🔹 Tidspunkt: Torsdag, den 2. oktober kl. 9.30
🔹 Varighed: 60 min
🔹 Pris: gratis
Hvem bør deltage?
Webinaret er for dig, der arbejder med DGNB-certificering i praksis – som rådgiver, entreprenør eller bæredygtighedsleder – og som gerne vil finde smartere genveje og tidsbesparende løsninger.
Værter
Nicolai Hansen, DGNB-auditor og teamleder for byggeledelse hos WSP
Frederik T.G. Julian, CPO, Openframe
Tilmeld dig og se, hvor hurtigt, enkelt og struktureret DGNB-certificering kan håndteres med det rigtige værktøj.
View transcript
Yes, så er vi live. Velkommen til det her oplæg, som vi er så heldige at have Nicolai med til. Tusind tak, fordi du er med til at deltage Nicolai. Du laver projekter hos WSP og har brugt OpenFrame i en del år efterhånden og har kørt nogle projekter igennem og er både på vores gamle platform, men også nu på vores nye platform. Mange tak fordi du vil deltage og fortælle lidt om hvorfor du og I har valgt at bruge Openframe til at lave bæredygtighedscertificeringer og give os et indblik i, hvorfor I har valgt at gøre det, og hvordan det hjælper jer i jeres arbejde. Du kan måske lige give en kort introduktion til dig selv, og så giver jeg lige en kort introduktion til dem af jer, som ikke kender Openframe, og hvad de laver og derefter så er det vigtigste du selvfølgelig at høre fra Nicolai. Ja, tak skal du have. Og vi prøver at holde det her lidt som en Q&A-agtig session, så hvis der er nogle spørgsmål, du har noget man er tvivl om, så vil jeg bare lige sige det med det samme. Skynd jer ind og skriv det i chatten, fordi vi tager det løbende. Så det er fint. Jeg hedder Nicolai Hansen, jeg sidder hos WSP Danmark herude i Høje Taastrup, og jeg sidder som teamleder for byggeledelse og er DGNB-auditor og projektleder. Jeg går lidt i dobbelt, der er lidt ekko. Jeg ved ikke, om I også kan høre det, så må I lige skrive det ind i chatten, hvis jeg skal høre det. Der er et eller andet, som Marianne også lige skal se på ja. Og jeg har arbejdet med DGNB i snart otte år nu, så jeg kender både Frederiks og Frames gamle platformer. Jeg kender den nye platform, jeg kender de ældre manualer, jeg kender de nye manualer. Og vi kommer lidt ind og berører alle de forskellige emner og de forskellige manualer i dag også. For nu, den projektplatform, jeg har taget med nu, det er efter en 2020-manual. Og det er fordi, der var flere kriterier, det vil sige at det var endnu sværere at styre i de ældre manualer. Vi kommer også ind på i dag, hvordan det er blevet optimeret i de nye manualer, men hvordan Frame også taler ind i det. Og det absolut vigtigste for mig her, det er jo egentlig at prøve at synliggøre, hvordan får vi bedst og nemmest bygget bæredygtigt. Altså hvordan kommer vi nemmest igennem den proces. Rigtig meget af det, jeg sidder med, som DGNB-auditor, og som jeg ved, der er også nogle af dem, som sidder og ser med nu her, de også sidder med, det er jo i virkeligheden styring af et projekt. Og det er det, Frame hjælper til. Så Frame i sig selv taler ikke ind i bæredygtigheden. Det er fagligheden, der skal tale ind i bæredygtigheden. , Frame er et styringsværktøj til hvordan begrænser vi vores timer, når vi skal udføre det her. Jeg vil langt hellere lave dobbelt mange projekter fra den samme bygherre til halvdelen af økonomien, fordi vi kan optimere den sagsgang, der til dels er undervejs. Så det er noget af det, vi skal tale om i dag. Tak for jeg måtte være med, Frederik. Det er vi super glade for, at du vil, og det taler jo perfekt ind i det mål, vi også har, nemlig at skabe mere bæredygtighed i byggebranchen og ejendomsbranchen generelt. Så det er jo dejligt at se, at vi har kunder, som bakker op om præcis det samme mål. Så tak for det. Jeg giver lige en super kort introduktion til Openframe og hvad det er, vi egentlig laver her. Vi har som team en målsætning, som er meget lig med den, du nævner, Nicolaj, netop at sørge for, at der kommer mere bæredygtighed ind i bygge- og ejendomsbranchen. Og måden, vi gør det på, det er ved at hjælpe alle jer derude, som er rådgivere, entreprenører, bygherrer, med at gøre det nemmere, mere overskueligt og fostre et bedre samarbejde med alle de forskellige interessenter, der er i en sådan proces. Og det gør vi jo, fordi at certificeringer, de kan være virkelig komplekse. Nu nævner du selv 2020-manualen og 2023-manualen, som jo har ufatteligt mange indikatoropgaver. Det er blevet lidt bedre med 2025-manualen i forhold til antallet af opgaver, men det er ikke fordi, at kompleksiteten som sådan er faldet, måske snarere tværtimod. Og det gør jo, at det er en utrolig tidskrævende proces at lave sådan en certificering, og det er jo så der, hvor vi kommer og hjælper med at nedbringe noget af den tid ved at kunne lave nogle skabeloner, ved at kunne fostre noget bedre samarbejde, ved at sørge for alt er samlet det samme sted. Og noget af det, vi også kommer ind på, er også det her med, når der bliver skiftet ud i et projekt, jamen så kan der gå nogle ting tabt. Al de her udfordringer er noget af det, vi prøver at afhjælpe med vores system, og ved at hjælpe jer derude med det. Så det bliver lidt mindre overvældende, som jeg også har skrevet her. Vi gør det jo også fordi, at vi kan jo se, at der er en stigende krav fra lovgivningssiden om, at det her er noget, som man skal overholde. Certificeringen bliver højere og højere grad. Der er jo ikke nogen af dem, som endnu er krav, men med EU-taxonomi tager vi skridt derhen imod. Nu må vi se, hvor den lander i forhold til Omnibus, men med BR25 kan man jo også se, at kravene stiger hele tiden. Og jeg er ikke i tvivl om, at det er også noget, der kommer fra både banker og pensionsselskaber side med tiden. Så det er jo noget, som det giver mening at kigge ind i at gribe så hurtigt som muligt. Så hvem er det så, vi laver det her til? Jamen det er som nævnt bygningsejere, rådgivere, entreprenører. Vi favner sådan ret bredt i branchen. Både byggebranchen, men også ejendomsbranchen. Og det er jo lidt forskelligt, hvem der vælger at bruge systemet. Vi har jo aktører i hele branchen, der bruger det. Og nogle gange er det fra bygningsejers side et ønske om at eje alle dataen. Så derfor vil de gerne stille det til rådighed. Andre gange, som du vil komme ind på, Nicolaj, så er det jo også det her med, hvilken service er det, I kan yde derude, når I ved, at det er den samme proces, I kan gentage hver gang, og I har nogle standarder. Og andre gange igen er det jo noget med at skabe en sammenhæng på tværs af ens organisation, så man ved, at vi kører efter den samme dokumenterede proces hver eneste gang. Så det er jo lidt afhængigt af, hvor man står og hvilken type virksomhed man er, og hvorfor man vælger det til. Og noget af det, som alle vores brugere siger, som jeg regner med, du også kommer lidt ind på, Nicolaj, jeg tror faktisk, vi har sågar også et citat fra dig her, det er det her med at reducere kompleksiteten i de her certificeringer. Hvad end det er DGNB, som nok er den mest komplekse, men det samme gør sig gældende for Svanemærket og EU-taxonomien, så kan det føre til nogle store tidsbesparelser, og som vi jo alle sammen ved, så er tid jo penge, og det er jo i sidste ende, det som mange, rigtig mange jo også går op i, det er, vi vil gerne have bæredygtighed, men vi vil helst også gerne tjene nogle flere penge, eller spare nogle flere penge. Og så er det det her med at holde styr på al den data, der er. Der er jo rigtig meget data i sådan en proces her, og den dokumentation, den vi vil gerne sikre, er samlet et sted, og at der ikke er noget, der går tabt. Og det taler jo perfekt egentlig, at minimere de risici, der er forbundet med sådan en proces her. Hvad end det er, om folk stopper, eller om der er dokumentation, der ikke er nemt at finde, om det er minimere risicien for selve byggeriet, så hjælper en certificering med at gøre det. Så det er ligesom sådan vores mål, det er at understøtte de her processer, og hjælpe jer derude med at få det gjort nemmere og hurtigere, så vi kan få til sidste ende mere bæredygtighed. Det er sådan den super korte præsentation fra min side. Det er jo ikke derfor, I er kommet for at høre mig tale. Det er jo for at høre Nikolajs indsigter i, hvordan kan vi så få det her ud og leve. Jeg glemmer måske lige at nævne, at jeg hedder Frederik. Jeg er vores på engelsk Chief Product Officer. Måske lidt mere mundret, bare vores produktchef, og det er mig, der er ansvarlig for at videreudvikle platformen. Så hvis jeg har nogle spørgsmål eller forslag til, hvad der også kunne være godt, når nu Nikolaj har fortælt lidt om, hvad det kan, og hvis der er noget, I tænker, hvorfor kan det ikke det her, så er jeg meget lydhør, fordi vi arbejder jo hele tiden på at forbedre vores produkt. Det må man også gerne afbryde med, hvis det er, ikke Frederik? Hvis man lige pludselig siger, hvorfor er der ikke en knap til det her? Lige præcis. Så kan jeg sige, enten så kan jeg sige, at den knap ved jeg findes, eller så kan jeg sige, ja Frederik, hvorfor findes det en knap ikke? Ja, lige præcis. Og så siger jeg det til vores udviklere, som siger til mig, at det er fordi, at så skal du bygge en hel database for at få en knap. Okay, det gør vi. Men nu tænker jeg, at jeg vil give ordet over til dig, Nicolaj, og så løbende vil jeg undervejs også lige stille dig lidt spørgsmål. Ja, det skal du endelig gøre. Jeg tænker, at I holder øje med chat, når det er for når jeg kobler over på vinduet, så kan jeg faktisk ikke se noget. Så I må give mig lidt respons, så jeg ved, vi er inde på det rigtige. Det kan du tro, at jeg nok skal holde styr på, og vi har jo også i baggrunden vores sikre hånd i Marianne, som nok skal sørge for alt det kører, som det skal. Ja, det er meget fornemt. Super, Marianne. Kan du hjælpe med at koble over, så I kan se den platform, jeg har åbent her? Den kan vi se nu, ja. Den kan vi se nu. Super. Nu scroller vi lige en lille smule tilbage. Hvad jeg synes, jeg kunne se af deltagerlisten Så var det blandt andet nogle arkitekter. Jeg forestiller mig, at det er meget rådgivere, der kører på nu, men jeg taler både til, hvis det også er bygherrer eller entreprenører. Så vi tager den lige helt tilbage fra starten af, hvordan en bygherre skal håndtere, at vi skal udføre et projekt, og det skal serviceres i henhold til en eller anden DGNB-medalje, uanset om det er sølv eller guld. Det skal siges nu, at som sagt, jeg kører efter den, der hedder DGNB 2020-manualen. Jeg ved, at der er rigtig mange projekter, der stadig er i gang efter 2020-manualen. Så jeg deler den lidt op i 2020-manualen eller 2025-manualen. Jeg ved ikke, om I kan se mig samtidig med, når jeg holder præsentation her. Der kommer nogle armtegn og sådan noget indimellem. Ja, det kan vi godt. Det ser godt ud. Tak. Hvis vi starter med at scrolle tilbage til 2020-manualen. Den bestod af lige omkring 500 kriteriepoint, man skulle have fordelt ud til enten rådgivere, arkitekter eller ingeniører, og der var også nogle gange, man gerne skulle have en entreprenør med i noget tidlig inddragelse og også bygherrer. Det er blevet skaleret ned nu i 2025-manualen. Så en hel del af de point, man fik for møder og god proces i 2020-manualen, de ligger nu skjult inde under andre point i 2025-manualen. Så i 2025-manualen er vi meget mere ude i det faktiske projekteringsarbejde og de faktiske udførelser ude på byggepladsen. Det vil sige, at vi taler meget mere LCA og LCC og beregninger. Og faktisk eftervise, at bygningen overholder de her krav, du også har i projektet. I stedet for, som det var i 2020-manualen, der var der også en masse gode tanker, der blev belønnet. Årsagen til den her ændring, det er egentlig, at bygningsreglementet har fulgt rigtig godt med op i krav til bæredygtighed. Det vil sige, at DGNB er nødt til at proppe ekstra på, for at det stadig giver anledning til, at du får en medalje for, at vi tænker ekstra bæredygtigt. Hvilket jo er et rigtig godt tiltag. Men uanset, hvilket projekt, du udfører, om det enten er 2020 eller 2025, så er det noget af det første, du skal gøre, når du har ringet til arkitekten, når du skal have lavet et idéoplæg, det er, at I skal tale om bæredygtighedsledelse, og I skal tale om DGNB-styring, altså en DGNB-auditor. Og det er vigtigt her at pointere, at auditorens rolle, det er ikke at levere dokumentationen, det er at forholde sig til den dokumentation, der kommer ind. Det vil sige, at det er rigtig, rigtig meget styring, og i virkeligheden rigtig meget projektledelse, det ligger opad. Det er den person, som skal være gerne lidt firkantet og rigtig god i Excel-ark, og simpelthen have brug for at kunne give bygherren tryghed i det overblik, der kommer, ja, vi er på sporet imod den medalje, vi gerne vil have. Og hvordan gør man så det? Vi starter med, og nu scroller jeg lidt rundt, I må sige, hvis jeg pludselig klikker for hurtigt. Vi ser nu her, måden vi jo, vælger at køre det på, her hos WSP, måden vi vil køre alle vores DGNB-projekter på, det er ved at bruge den her platform, Openframe. Årsagen til vi bruger det, det er simpelthen ikke for vores egen skyld, at når vi skal dele projektet op og sende det ud, og så videre, det jo det sparer vi en hel del tid på, men det er lige så meget for, at åbne en platform, som entreprenøren og de øvrige rådgivere kan finde ud af at kommunikere igennem. Så det er både for selv at spare noget tid, men det er lige så vigtigt at kunne spare de øvrige parter på projektet noget tid, og dermed begrænse byggeherres økonomi. Det er rigtig, rigtig ofte med sådan noget her, der er det nødt til at være nogle aftaler, der har lidt lose-lose, og det kan tage rigtig meget tid at følge op overfor enten entreprenører eller øvrige rådgivere eller internt for den sags skyld. Og vi kan prøve at streamline. Ja undskyld ja Nej, der er jo ikke noget. Du kører bare. Jeg kører bare på. Super fint. Så nu siger vi, at I har entreret med en arkitekt, vi skal lave et idéoplæg. I har også entreret med en DGNB-auditor, og eventuelt også en bæredygtighedsleder. Så skal I jo finde ud af, okay, hvad skal vi rent faktisk sigte efter? Så det første, vi forholder os til, det er, at vi siger, er det en 2020 eller 2025-manual? Så siger vi, okay, i det her tilfælde er det en 2020-manual. Det vil sige, at vi ved, der ligger en række punkter og en række kriterier. Vi skal have dokumenteret i de tidlige faser, altså de indledende faser. Så går vi ind her. Det er vores indstillinger og siger, okay, hvilke faser skal vi have? Nu er det her bare sådan et demoprojekt, vi kan tale ud fra, så jeg ikke opretter de forskellige faser lige nu. I den her, der har vi kun udbudsprojekt. Hvis det var 2020-manualen, vi kører efter, så er det helt almindeligt, at vi både laver en fase til noget idéoplæg, fordi det er der, hvor nogle af kriterierne ligger, de skal være dokumenteret. Så laver vi en fase til et udbudsprojekt, fordi vi skal eftervise, at vi faktisk også projekterer i henhold til de point, vi gerne vil have i DGNB. Og så laver vi en fase, der hedder udførelsesprojekt. Og den skal i virkeligheden vise, at entreprenøren kan tage billeder ud på pladsen og lægge op og sige, at vi bygger det faktisk også, som det er projekteret. Så det er de faser, jeg bestemt vil anbefale, at vi som minimum har med i 2020-manualen. Hvis vi så ser på 2025, i og med, at det hele er meget mere konkret og skal dokumenteres ude på pladsen, så er der kun behov for at oprette et udbudsprojekt, det vil sige, hvad tegner vi og tilrettelægger, og et udførelsesprojekt, det vil sige, bygger vi det også, som vi faktisk har lagt ind, at det er de her point, vi skal hente, og det er sådan her, vores tegninger ser ud. Ja, så det lægger sig jo også meget op af det, som de har skrevet i manualen med de her, hvad hedder de, som designede og som byggede faser, ikke? Ja, lige præcis, ja. Og her kan man jo selv vælge, hvad man kan kalde faserne, og hvis man har brug for ekstra faser, kan man jo tilføje nogle. Man kan navngive dem, som man vil, og man kan lave så mange, man har brug for. Og det er jo rigtig fint, fordi der er nogle gange, hvor så er der også internt, og der er også brug for en opdeling af faser, hvor man simpelthen deler udbuddet, udbudsprojektet op i. Hør her, vi har nogle forskellige bygninger, de skal afleves på forskellige tidspunkter. Vi laver nogle forskellige deadlines internt. Ja. Og det er jo derfor, det er super fint, at man kan kalde dem lige præcis, hvad man vil. Så kan man i virkeligheden kalde det udbudsprojekt bygning A, udbudsprojekt bygning B, og så ligger de med forskellige deadlines. Lige præcis. De ligger så i forlængelse af hinanden, så man skal lige huske, man skal finde ud af, hvordan man helst vil opdele det. Men ja. Det er klart. Og jeg kan også lige tilføje, nu kan jeg se, du har din platform på engelsk, men man kan jo også køre det på dansk. Vi har begge indstillinger. Ja. Så det kan man bare skifte i indstillingerne. Ja. En enkelt ting at tænke på, noget af det, nu sagde du, at det var også for at gøre det nemt for jeres bidragsydere, at de nemt kan levere ind og besvare opgaverne. Noget vi jo nogle gange hører, er sådan, at et anke kan jo være, hvad med sådan platformstræthed, eller hvad man skal sige, endnu en platform. Hvad skal vi gøre med det? Ja. Ja, det kan jeg også godt forstå, ja. Hvordan har I det, når I har bidragsydere på? Ja. Måden vi plejer at løse det på her også, det er, at vi er ikke helt der endnu, hvor at den enkelte håndværker føler sig tryg nok i, at jeg tør uploade billeder eller dokumenter, eller og heller ikke den enkelte entrepriseleder på f.eks. Frame. Men det handler egentlig ikke så meget om Frame. Det handler mere om, uh,vi er bange for at gøre noget forkert og ødelægge noget for bygherre. Så de føler ligesom, at det her, det er over vores pay grade, hvis man ikke siger sådan. Ja. Det vi jo oftest gør, det er, at vi sammen med hver, hvis det er fagentreprise, så skal være fagentreprise, eller også så skal hver hovedentreprise, have en ligesom bæredygtighedsperson. En, der egentlig brænder for bare at lære noget om det her, og for at vide og finde ud af, at der egentlig ikke er noget farligt i at komme til at uploade noget, der er forkert. Ja. alt skal alligevel igennem auditoren. Ja. Så det er absolut worst case, der kan ske, jamen det er, at du har spildt 20 minutter af nogens tid, og det er det. Og det er ikke slemt, når vi er i gang med alt det her. Ja. Ja. Så det handler egentlig mere om, den generelle, ikke frygt, men lyst til, at man gerne vil gøre det så godt som muligt, og så frygter man, at man gør noget forkert. Så det er ikke noget, der er helt til endnu, at vi får den helt derned på det niveau, vi egentlig gerne vil. For det er der, hvor det jo kommer til at spare rigtig meget tid. Det er, når fagentreprise, altså faglederne, der bare sidder derude, de er også trygge nok i, at de bare uploader nogle billeder det rigtige sted, og så kan vi sidde og sortere dem på afstand. Der er vi ikke endnu. Vi er nødt til at have en, der rent faktisk har lyst til det her. Og det er uanset om det er Openframe, eller det er en anden platform, eller hvad vi gør. Vi er nødt til at have nogen, som har en passion for det her, som sidder og skal styre det. Modtaget. Det man kan sige med den her platform, det er, at den er udelukkende til bæredygtighed. Og det vi jo gør her, det er en hel del af det manuelle arbejde, du ellers skulle lægge i at sætte det op. Det er udført på forhånd. Baseret på, at det er udelukkende til bæredygtighed. Så der er jo også nogen, der bruger nogle andre platforme. Nogen gange så har vi oplevet bygherrer, der insisterer på at bruge en byggewebs platform. Og nu mener jeg ikke kun byggeweb, også bare generelt. Uploadsplatform til det her. Og det kan man godt, men der ligger bare uger af manuelt arbejde i at oprette alle de her forskellige scenarier. Særligt i 2020-manualen, hvor som sagt, der er omkring 500 punkter, men alle de punkter har underpunkter. Så mængden af manuel information, du skal lave som opgaver i "gåseøjne". Uanset hvilken platform, man kører med, der ikke er specifikt sat op til bæredygtighed. Det er bare en urimelig opgave. Vi taler flere ugers timer udelukkende til, at så er det oprettet. Og så bagefter skal du have fordelt det rundt og alting. Jo, og det er jo også det, vi ser med 2025-manualen. Der er godt nok blevet skåret ned på det, men det der jo også sker, så kommer der jo opdateringer løbende. Og hvis ikke du har et system til det, så skal du selv manuelt sidde og sørge for, at du opgraderer din egen mappestruktur eller din egen opgavestruktur til nu den nyere model. Eller skal vi holde fast i den gamle? Der er jo også nogle ting der, som skal håndholdes hele vejen igennem. Ja, og det vi gør i vores kontrakter, når vi har med bæredygtighed at gøre, der er, at vi simpelthen skriver ind i vores kontrakter overfor byggeherrer og siger, at en del af det er at sige, at vi ikke kan være helt faste i prisen, fordi der er så meget, der hedder sparring med andre parter, så det er nødt til at være noget medgået tid, men med et budget, man lægger. Men det budget, vi lægger, det er baseret på, at vi bruger Openframe, fordi så ved vi, at det ikke stikker af. Nemlig hvis også der er nogen, der kommer til at sende det et forkert sted hen i systemet. Der er jo nogle platforme, de lukker af, så når du har sendt det et forkert sted hen. Jamen så er der lukket for at den, kan blive sendt tilbage igen, og så skal den cirkle en hel vej rundt op. Så for at vi ved, at der ikke er alle mulige bolte, der hænger og dingler et eller andet sted, så er vi simpelthen nødt til at have det samlet på én platform. Ja, jeg kan se, at der er et spørgsmål i chatten, Patrick spørger her. Hvor tidskrævende er det at oprette et projekt på platformen? Så hvor hurtigt kommer I igang? Ja, super godt spørgsmål. Det er cirka en halv dags arbejde, inklusive at dele tingene ud, og det kommer vi også til her bagefter. Cirka en halv dags arbejde. Når du har dit projekt, og du skal til at lave en screening, vi kommer ind på screening, og det er lige om lidt, for at sige, hvordan vil jeg faktisk gerne have vores point? Det er jo noget, du tit i idéopleget, så ved du det faktisk ikke. Jeg hopper lige videre nu her, fordi nu har vi noget sjovt også. Nu har vi styr på faserne, så hopper vi ind og siger, at det er så godt. Nu skal vi jo så nemlig til at lave en screening, og det taler nemlig ind til det spørgsmål. Hvem var det, der havde et spørgsmål? Det var Patrick, der har skrevet. Hvorfra? Det kan jeg ikke lige se her. Tak for spørgsmålet, Patrick. Uanset hvad, vi hopper bare ind i den der. Når vi siger, at vi så skal til at lave en screening, som det tidligere fungerede, så var det et langt Excel-ark, og det er meget muligt, at man alligevel skal have fat idet, fordi de har faktisk også lavet et stort stykke arbejde, i Rådet for Bæredygtigt Byggeri. med at lave det her Excel-ark, der ligesom beregner dine point på kryds og tværs. Men den hurtige måde at gøre det på, så man kan give bygherren en indikation af, hvordan skal vi faktisk opnå de her point? Det er, at man kan gå ind under det, der hedder target, og det betyder, at basically så er det, hvordan vil jeg få point? Og så kan du simpelthen åbne alle kriterierne nedad og taste ind, og den er delt op på samme måde, som Rådet For Bæredygtigt Byggeris matrice er, og regne ud, hvor mange point du får. Så du åbner den her point for point, dernedad, og taster ind, hvor mange point, vil jeg gerne have i hver, der er en beskrivelse af det, når man går ind på selve kriterierne, kan du også få manualen op, den antager jeg næsten, du har printet ud og har liggende ved siden af dig, hvis du kan sidde og læse den samtidig. Men så udfylder du den hele vejen her nedad, og så giver den dig en score heroppe i toppen. Så kan du se, okay, super fedt, jeg er inde på de 65% jeg skal have, men ej, hvor ville det være fedt, hvis jeg lå endnu højere. Og så klikker du her på add, og så laver du et testscenarie. Og siger, okay bygherre, nu har jeg antaget nogle værdier for dig, hvor jeg tror, at du lægger værdien i dit byggeri. Nu laver jeg et andet scenario, jeg kalder et eller andet, så døber du bare det noget helt andet. I stedet for scenario 1, så kalder du det, enten du kalder det renovering, så laver du et nyt scenarie, så kalder du det nybyg, og så udfylder du point dernedad igen. Så kan du reelt set til din bygherre sige, okay, hvis du ikke helt, vi oplever nogle gange nogle bygherrer, hvis de ikke er helt nok inde i DGNB. Så imens de er i gang med at læse om det, så ved de ikke helt, hvor ønsker vi at lægge vores point, altså hvor ønsker vi at lægge vores værdi. Og det er klart, det er rigtig vigtigt for os som rådgiver, at vi italesætter det. Fordi du kan få en DGNB guldmedalje på rigtig mange forskellige måder. Du kan jo lægge pointene næsten lige, som det passer dig. Du skal bare ende op på de her 65%, og så minimum 50% på de andre poster. Men i virkeligheden, så skal vi jo lægge energien, vi skal lægge pengene der, hvor bygherre ser en værdi. I stedet for, at vi vælger, hvor værdien i bygningen ligger hos bygherre. Så hvis bygherre ikke er helt sikker, så synes jeg altid, at det er rigtig godt givet ud. Lige lave en 2-3 scenarier, hvor man siger, her vægter vi de sociale kvaliteter højere. Her vægter vi indemiljø. Her vægter vi genbrug af materialer. Det vil sige, at du har meget mere renovering, end du har nybyg. Og det taler jo i virkeligheden ind til det idéoplæg, arkitekten i forvejen er i gang med. Så jeg vil jo bestemt mene, at DGNB-auditoren skal have et rigtig tæt samarbejde med arkitekterne helt tilbage i idéoplægget. For nemlig, at man sammen kan sige, okay, rigtig ofte laver I alligevel nogle variantanalyser til bygherre. Skal vi ikke lige kode det sammen med, hvad så er den rigtige vej frem til en DGNB-medalje? Ja. Og det kan man rimelig simpelt gøre med de her scenarier, du bare laver heroppe. Og så kan du frit vælge til og fra, hvilke scenarier, du egentligt kører på. Og når der så er blevet låst noget fast i de næste faser i projektet, så kan du fjerne de andre scenarier og sige, nu er det dokumenteret, vi har udskrevet en pæn rapport til det, nu ligger det gemt herovre som dokumentation, og nu arbejder vi videre i det scenarie/det spor, vi faktisk har valgt for projektet. Ja, det giver rigtig god mening. Og man kan sige til det, kan jeg også tilføje, at det er jo faktisk også scenarie 1, hvis du trykker på de tre små prikker der, der kan man faktisk også kopiere scenariet. Så hvis man vil sammenligne det med, hvad vil det kræve for eksempel at få en platin-certificering, så kan du kopiere alt det, du allerede har lavet, og så skrue på nogle af punkterne for at se, okay, hvor meget vil det kræve at komme op på de 80%, der er påkrævet for at få en platin-certificering for eksempel. Eller fra sølv til guld. Så det er også en måde at bruge det på. Og så kan jeg også tilføje til udbud, at har vi faktisk en gratis version af netop den her del af det, at lave screeningen. Så hvis man nu tænker, skal vi betale for det her, skal vi ikke betale for det her, vi har jo ikke vundet projektet endnu, så kan man faktisk oprette et projekt og lave en gratis screening, og så kan man så begynde at betale for det, såfremt man vinder projektet. Nu bliver jeg lidt fræk, ikke? Det vil jeg så udnytte til at lave en tre eksempler på, hvordan man kan nå i mål. Jeg kan jo lige forestille mig, og nu ved jeg godt nogle af dem, vi sidder med her, det er selvfølgelig også konkollegaer og sådan nogle ting, men vi siger, at vi skal give et tilbud, og vi er i konkurrence med nogle andre parter. Og DGNB, det ligger bygherre bare som, det er en fast pris, og jeg er lige glad med, hvordan I når frem til en guldmedalje. Det ser vi nogle gange, særlig når det er totalentrepriser. Det er nemlig en bygherre, som rigtig gerne vil påvirke bæredygtighed, men ikke helt har sat sig nok ind i, hvordan får jeg faktisk gjort det, og hvad er det egentlig, det kræver det her for at nå i mål. Så ser det er jo mega fedt ud, at man sammen med sit tilbud, og ikke nok med at man leverer en fast pris, leverer tre forskellige scenarier, baseret på, hvor ligger din værdi i bygningen. Det er alt sammen en vej til at du får din guldmedalje, det skal du slet ikke være utryg omkring, men her er nogle forskellige scenarier til, hvordan kommer vi i mål med det. Og så kan du ud fra det, i stedet for at du skal vælge et punkt, det var sådan her, det var, det får du, og du kan ikke ændre på det bagefter. Det hele skal være nybyg. Nej, nu laver vi genbrug af nogle materialer, og nu laver vi noget forskelligt. Og nogle gange hjælper det til, at bygherre får øjnene op for, hvad det faktisk egentlig kan. Og at det faktisk kan give noget værdi. Fordi der er jo nogen, der lige nu bare er blevet pålagt, at det skal DGNB-certificeres, og det kan vi sagtens hjælpe med. Men ej, hvor er det sjovere, at de bagefter står og tænker, okay, det skulle DGNB-certificeres, men det har lige pludselig tilføjet en masse ekstra værdi til vores byggeri Så det har ligesom skabt den der gode historie. Og den der gode historie starter med, at bygherre vælger, hvor skal vi lægge værdien, hvor skal vi lægge økonomien. Ja. Det er rigtig godt, det er noget hos auditoren, eller hos rådgiverne, der ligesom hjælper med at sætte agendaen, hvis man kan sige det sådan, det er de her muligheder, du har. Ja, det giver rigtig god mening. Interessant. Super fedt. Så lad os sige, nu har man lavet tre forskellige scenarier. Vi har præsenteret dem for bygherre. Han vælger præcis, den han vil have. Det er simpelthen så fint. Så har du jo det at sætte op. Det giver jo anledning til, at nu har vi en masse opgaver, der skal fordeles. Og det er her, i hvert fald personligt, jeg har oplevet den største sparerunde, hvis man kan sige sådan, i tid, det kommer. Der er, at der lå en kæmpe opgave i, særligt i de ældre manualer også, at fordele opgaver til enten entreprenører, eller til arkitekt, eller ingeniører, eller bygherrer, for den sags skyld, alle de andre parter, i hver fase. Og det er den del, der er blevet super god og hurtigt nu. Særligt med jeres nyeste manual, Frederik. Det var altså rigtig dejligt. Fordi det er en ting er, okay, der er altid meget, men altså tidligere, så skulle man sende Excel-lister, og så blev det lange Excel-lister, hvor man havde prøvet at klippe klistre ud, sådan så det passede med, okay, du som entreprenør skal levere de her punkter, og så har man hevet dem ud i et Excelark. Men nu her, når de kobler op på platformen, så er det egentlig bare, at du folder dine kriterier ud. Og der står der også, hvad er målet, vi skal have på hvert kriterie. Så har vi lige nu sat ind, hvilken faggruppe er det, der skal se på de her ting. Det er egentlig det, man allokerer her, når man er herinde. Men du kan rulle alle dine kriterier ud i sådan store punkter. Og så vil du sige, okay, det var så fint. Her var der en hel del ting, der skulle til arkitekten. Så markerer jeg bare alle dem, jeg tænker, skulle til arkitekten. Det kunne også være, at man havde flere dernede af. Og så kommer man op i den her store knap heroppe, og siger actions. Og siger assign. Det vil sige, hvem skal rent faktisk håndtere det her. Og så har du allerede defineret, hvem er en del af arkitektteamet. Arkitektteamet, det består så af de arkitekter, der er koblet på projektet, eller vil jeg anbefale bare den af dem, som ligesom har ansvaret for bæredygtighed. Og siger, okay, det er fint, der er en person, som noterer dokumentationen på samme måde, så man ligesom kan se den røde tråd igennem projektet. Boom, assign. Og så ligger opgaven allerede hos arkitekten nu. Så når de så går ind og siger my tasks, så ligger der en række opgaver hernedad, som er lagt til, hvad enten det er arkitekten, eller konstruktionsingeniøren, eller ventilationen. Lige nu kan man se, en blandet landhandel. Den er bare smidt ud. Og når man er med som, hvad man må sige, aktør, Som bidragsyder Som bidragsyder, tak det var lige det ord jeg ledte efter, så kan man kun se sine egne opgaver. Lige præcis. Det der så sker, når man svarer på en opgave, og man trykker complete, og man siger, det var simpelthen så fint, nu har jeg svaret på det her, jeg mener, alting er okay, og siger, mark is done, så ryger den tilbage til DGNB-auditoren, som så skal forholde sig til, okay, er vi enige i besvarelsen? Og det er også der, hvor vi lige skal prøve at vise, at nu er det særlige entreprenører, der er bange for at lave noget forkert i både den her platform, eller bare generelt, når vi taler bæredygtighed. Det er der, hvor vi skal vise dem her, hvis I kommer til at gøre noget forkert, så er det max, I har gjort forkert, det er, at I er kommet til at trykke Marked as done, og så er den røget tilbage til DGNB-auditoren, eller bæredygtighedslederen, som så bare har sagt, ej, ved du hvad, der mangler lige, du er kommet til, at tage billeder af det forkerte, eller hold, da op du har uploadet 100 billeder, jeg havde egentlig kun bedt om 20, du får den lige tilbage igen. Og det er et enkelt klik fra DGNB-auditoren herude, der er bare nogle flere muligheder, når man har fået den tilbage, som at den er færdig, der siger man lige, ej, du prøv lige en gang til. Og så ryger den tilbage i ens egen indbakke. Ja, så der kan du bare genåbne opgaven, og det du også kan gøre, er, så kan du også skrive en besked til dem herinde, hvis du går tilbage igen på en af opgaverne, så kan du se det, der er jo en beskedoversigt, hvor du kan sende beskeder frem og tilbage til den pågældende bidragsyder. Og du kan jo også som bæredygtighedsleder eller bygningsejer, kan du også følge med i, hvad er der egentligt sket historikmæssigt, kan du se, okay, er der nogen, der har været inde og givet det point, er der nogen, der har arbejdet på opgaven, hvis nu kontakterne siger, jamen, jeg har arbejdet på opgaven, og du så trykker ind på den, der hedder history, så kan vi jo se, nå, der er ikke blevet arbejdet på opgaven. Det er simpelthen ikke rigtigt. Så det er også en måde, ligesom, ikke fordi man nødvendigvis skal micromanage, men det er en måde at følge med i, hvad der sker i processen her. Bliver der faktisk lavet det, som vi havde forventet? Ja, lige præcis. Og det skal jo være en dialog med de aktører, der er på projektet, hvor meget op og hvor meget ned. Ja. Personligt, så bruger jeg den her messages herinde, men mest af alt til at skrive, nu er der ligesom nogle punkter, der er færdige. Ja, der kører en hel del dialog, også udenom platformen, bare fordi folk gør det, så har de lige brug for at ringe til en og lige tage en snak og sådan nogle ting. Ja. Og jeg vil bestemt appellere til, at måden, man gør det på, det er ikke bare styring på afstand, det er også, hvor man har en dialog løbende. Ja. Og alle dem, der er ude på sagerne, de har også mit telefonnummer, så de kan bare ringe til mig direkte, og så tager man en snak om, jamen hvad er det, enten, du har lovet mig at uploade det her, hvad er du bekymret for? Er det fordi, du er bekymret for at gøre noget forkert, eller har du brug for noget hjælp med et eller andet, ellers så kom forbi vores kontor, ja, så kan vi da lige uploade den her dokumentation sammen, og så ved vi, at det er nået hen det rigtige sted. Ja. Så den her platform tager ikke væk fra den kontakt, der skal være i teamet derude, og man skal heller ikke være bekymret for, uha, nu har jeg tilmeldt mig en platform, nu er der nok ikke nogen, der vil snakke med os længere. Ej, sådan er det ikke. Det gør bare, at den snak, du har, den er væsentligt mere målrettet, end den har været tidligere, fordi du har rent faktisk noget at snakke om, altså tale ud fra. Ja. det er jo også, vores formål er jo også, at det skal jo gerne fordre samarbejdet. Det er ikke fordi, det skal være mindre, det skal ikke være mere silo-opdelt, det skal faktisk bare gøre det nemmere at samarbejde om de her opgaver. Ja, lige præcis Så hvis vi lige hopper og hopper tilbage til, måske, criteria var den her, ja. Så er det sådan, så for hver faseskift, vi er ude i, og den var lidt slemmere, kan man sige, ikke slemmere, men der er jo flere faser i 2020-manualen, som vi har talt om, end der behøver at være i 2025-manualen. Ja. Men uanset hvilken manual, du kører efter, ved hver faseskift, så er vi ude i, at du skal omfordele de her punkter igen. Og det er der, hvor der, som sagt, det er der, hvor der lå noget rigtig tid i det, når man er DGNB-auditor, for det betød, at særligt i de ældre manualer, nu kan vi også gå helt tilbage til 2016-manualen, der var endnu flere, der var behov for endnu flere faser. Det vil sige, hvis du lige pludselig var oppe på, at nu havde jeg et projekt, hvor vi havde tre forskellige bygninger, der var opdelt, og hver af dem kørte ligesom efter deres egen tidsplan, fordi de skulle have ibrugtagning forskelligt. Så lige pludselig, så har vi seks forskellige faser, og vi har seks forskellige faser for hver bygning, og du har de samme punkter her for hver bygning, fordi du kan ikke sortere ud. Du er nødt til at forholde dig til alle punkterne i DGNB, for at vise, at det hele rent faktisk går op i sidste ende. Så lige pludselig har man rigtigt mange faser, du skal igennem, og for hver eneste fase, du lukker, skal du fordele de her punkter ud igen. Og det var dengang, hvor man ikke havde muligheden for bare at sige, hov, nu står vi i et udførselsprojekt, eller en udførselsfase, undskyld, det vil sige, nu skal alting bare videre til entreprenøren. Det vil sige, jeg kan bare markere dem allesammen her og sende afsted, bum, så ligger de derude. Det var dengang, hvor man lidt mere nøjsommeligt skulle opdele, hvad for nogen skulle stadig dokumenteres af arkitekt, og hvad for nogen skulle til ingeniør og hvad for nogen skulle til entreprenør. Og det var bare en krig. Så det var omkring halvanden uges arbejde for, hvad der nu er overstået på 20 minutter. Så det er det hele, der kan mærkes. Hvad siger du, undskyld? Ja, det er noget, der kan mærkes. Det er nemlig noget, der kan mærkes, ja. Det er også derfor, vi insisterer på at bruge en opsamlingsplatform til at håndtere de her ting, ja. I stedet for at det hele kører manuelt, ja. Ja, det giver mening. Super fint. Så siger vi, okay, nu har vi behandlet dem, vi har fået vores tasks ind. Vi har set, okay, vi er næsten i mål nu, vi skal sende noget til præ-certificering. Så kan man gøre det herude, man genererer en rigtig fin rapport over det samlede projekt. Og det kan man både gøre som Matrix eller som PDF. Og jeg skulle også mene, Frederik, at I også har et samarbejde med Rådet For Bæredygtigt Byggeri, så de bare kan få adgang til sådan her platform også. Jo, altså man kan sige, vi samarbejder på den måde, at de kan sagtens få adgang, men det vi tit oplever er, at det er ligesom den enkelte auditor, der vælger, hvorvidt det er noget, de vil selv. Så vi har mange projekter, hvor de gør det, og så går de ind og bruger platformen til at lave selve vurderingen, og så har vi nogen, hvor de siger, de vil gerne have det ind, de vil gerne have det tilsendt ind, og så kan du sende matricen. Det hele er jo bygget op omkring matricen og deres manual. Som du også ved, så er der jo links til manualen, og i 2025, der har vi jo også tilføjet, at der både selvfølgelig er link ind til den specifikke opgave, men også til metodeafsnittet og dokumentationsafsnittet, så man ved, hvad kravene er for hver enkelt opgave. Ja, det er super. Og det, det jo rigtig gerne skal gøre, det er, at det skal rigtig gerne spare deres tid derinde også. Fordi som alle nok har oplevet, så har de også helt utroligt travlt. Og det er jo egentlig en rigtig positiv udvikling, fordi vi er jo interesserede i, at de er travlt, fordi vi er interesserede i, at der kommer flere bæredygtige projekter. Lige præcis. Så det er noget, hvordan kan vi hjælpe os selv, og hvordan kan vi hjælpe hinanden, men hvordan kan vi også hjælpe dem med at gøre det simplere at komme igennem projekterne. Også så vi hurtigere får svar, altså ikke fordi de er langsomme til at svare, men det er jo super fedt, hvis de lynhurtigt kan danne sig et overblik, og de har en god erfaring med den DGNB-auditor, der sidder på sagen, så kan de også meget hurtigt behandle og sige, så får vi en guldmedalje. Så vi skal prøve at nedbringe den tid, det tager os at sætte projektet op. Vi skal nedbringe den tid, det tager os at kommunikere med de aktører, der er på projektet. Og vi skal nedbringe den behandlingstid, der er efterfølgende for så at komme frem til, at vi har en guldmedalje. Ja, lige præcis. Og man kan sige, hvis auditoren går med på det, så kan man jo oprette et specielt DGNB-team derinde. Du nævnte selv, at vi har jo en masse prædefinerede teams til byggeprocessen eller renovering eller driftsprocessen, men man kan også tilføje sine egne teams, og der kan man jo tilføje et team til auditor, så man ved, hvem det er, der har været inde og lavet noget. Og igen, der er historikken jo rigtig brugbar, fordi du kan se, om auditor har været inde og kigge på en given opgave, hvis de har ændret noget, eller genåbnet nogle af dem, der skulle ses på igen, for eksempel. Ja, det giver nemlig super mening. Og det skal siges, vi kan herinde, nu klikker jeg lige ind under users, altså dem, der er inde på vores platform, vores projekter. Ja. Og der kan man oprette teams, og man kan oprette personer inde på teams. Yes. Og du kan endda oprette flere personer inde på samme team, og når du så skal fordele opgaverne, så kan du fordele det til enkelt personer. Ja. Lad os sige, at du sidder i et rigtig stort arkitekthold, rigtig dygtigt arkitekthold, men som har forskellige kompetencer, så aftaler du inden, du fordeler dem og siger, okay, hvem er det, der sidder på de her præcise punkter? Ja. For det er så lang tid, tager det heller ikke ekstra, at fordele dem ud til de specifikke personer, der så skal byde ind. Og det betyder så bare, at hvis de er et team på 10 arkitekter, og de alle sammen ved noget forskelligt, så i stedet for, at der er en person, der har 10 opgaver, så har de bare en opgave hver. Nej, de har mere end en opgave hver, men I forstår, hvad mener jeg. Ja. og det du faktisk også kan gøre nu, som vi har tilføjet, det er, at en anden måde at gøre det på, er også, at du kan tilføje alle opgaverne til arkitektteamet, og så kan, hvis I fra start af har valgt, at der er en, der er ansvarlig, jamen så kan den ansvarlige underinddele opgaverne og sige, jamen Lise, du tager den her, John, du tager den her, og så kan de underinddele det med deres egne opgaver og sige, de kan også dele en opgave op i to, og så sige, jamen du tager den ene halvdel, jeg tager den anden halvdel, fordi man kan tilføje sine egne ekstra opgaver. Og grunden til, at jeg nævner det er, fordi det gode ved at delegere det ud til et team er at hvis der er nogen, der forlader teamet igen, så lever opgaverne stadig hos teamet, og ikke hos den enkelte person, fordi det sker jo nogle gange i sådan nogle byggeprocesser, at der er nogen, der skifter jobs, eller hvad har vi, det har man jo hørt om før. Altså lige nu, som vores marked er, der synes jeg, vi ser rigtig meget udskiftning af jobs, alle mulige steder, ja, så det er helt rigtigt, og det er også det, vi altid gør, det er, at vi simpelthen opretter det hele i Teams, og så bare tilføjer medlemmer. Lige indtil videre der, der har jeg mest af alt bare brugt det, at arkitektteamet for eksempel, det er alle medlemmerne, og så har alle opgaver, og så må de fordele det internt. Det kunne være en rigtig god idé, hvis man lige pludselig kører en del, og det kunne være i totalentrepriser for eksempel, hvor der nogle gange er nogle forskellige teams, som egentlig dækker ind under de samme aktører, der skal levere noget. Jamen så er det rigtigt fint, at du kan lave en underopdeling inden i opdelingen, hvis man kan sige det sådan, ja. Ja, lige præcis. Ja, og man kan jo også have forskellige teams, både for arkitekter, du kan jo godt have, du kan jo navngive det, du kan også skifte navnene på teams'ne, så du kan jo have, altså navn på den virksomhed, hvis der er to arkitektvirksomheder på, jamen så kan du give specifikke navne til, så ved man, okay, men her der har vi en virksomhed af arkitekter, og her har vi en anden, så man kan splitte det op på den måde også. Ja, og det skal siges nu her, der er jo, det er jo bare de teams, vi lige havde lagt ind, der er jo en lang række teams hernedad. man kan vælge, hvem det rent faktisk er, og hvor meget, og hvor mange rettigheder, de skal have, og sådan nogle ting. Mulighederne er næsten uendelige dernedad, hvad for nogle man gerne vil have på, og der er også langt flere muligheder, end det, som de fleste kontrakter er opdelt i. Ja. Så det er rigtig fint. Så husk kun at tilføje de teams, der giver mening for jer, til gengæld så er det helt sikkert, at I kan få alle på, hvis man kan sige det sådan, Ja. Super godt. Skal vi tage nogle spørgsmål først, eller skal jeg lige tage en, jeg kan godt tænke mig, at imod afslutningen, og tage en recap af, okay, så hvis vi lige tager et projekt fra start til slut, hvad er processerne, man ligesom skal igennem? Ja, lige for det, man skal... Jeg tænker, det er rigtig fint med en recap, og hvis der er ekstra spørgsmål, så skal I begynde at skrive dem nu, inden vi når slutningen. Du kan måske også lige hurtigt vise, vi har jo også et dashboard, hvor man kan danne sig sådan et overblik over hele projektet, og så kan du måske tage en recap efter det. Ja, det kan man tro, ja. Det er dashboard. Der kan man se de forskellige faser, man kan se, hvilken en manual det er, og vi kan se, hvor langt vi er nået lige nu. Så basically, så er det sådan en, går det godt, eller nærmer vi os, nu skal der til at ske noget i tidsplanen? Det, man jo skal veje det her op imod, det er rent faktisk, hvordan ser projekteringstidsplanen ud? Så det er også vigtigt, at I som DGNB-auditorer, eller som kunde, eller hvad, kan se på det her, og så meget hurtigt danne jer et indtryk af, okay, lige om lidt, der afleverer vi et udbudsprojekt, og jeg kan se, at der er rigtig mange af de ting, der skulle ligge i de indledende faser, som ikke er besvaret. Der må jeg hellere lige få fat i nogen til at hjælpe mig med, hvordan kan det være? Var der nogen, der sagde noget? Ja, nej, det var der. Det er så fint. En af de vigtige ting, jeg glemte at sige til at starte med, hvis man er bygherre og investerer i det her, så er det jo vigtigt, at man har rettigheder til at kunne håndtere programmet, og det får man helt naturligt. Det er jo dig, der betaler regningen, kan man sige. Men hvorimod, at der er nogen rådgivere, når det hele kører lidt som et skufferegnskab, hvor det ligger inde på en eller anden intern portal, som du ikke har adgang til som bygherre, du får bare at vide, at alting går fint. Så er det rigtig godt, at du har en platform, du betaler for, og så har du altid gå ind og bare lige danne dig et hurtigt overblik, der hedder, okay, vi nærmer slutningen. Hvorfor har vi kun 20,8 procent, der faktisk er completed, når vi bør ligge på 70? Eller noget i den dur. Så det her, det er lige så meget, selvom det er et styringsværktøj, og det er et værktøj, der skal spare tid, jamen det, det så også hjælper til, det er, at du har en lille sikring som bygherre i, du kan se, som minimum, hvor meget der faktisk er uploadet. Så kan det godt være, at der alligevel er nogle fagentreprenører eller noget, som holder lidt deres eget lille igen. De tør ikke uploade det, så de har lidt deres eget lille skufferegnskab, hvor modtagekontrol og alle sådan nogle ting ligger. Og så lige pludselig kommer de, og så vælter det bare ind med dokumentation. Men det giver i hvert fald en indikation af, vi er enten det sted, vi skal være, eller også er vi ikke det sted, vi skal være. Ja, lige præcis. Og det taler jo også ind i det, jeg nævnte tidligere, det her med både, at man har dataejerskabet, og så også det her med at minimere risici. Altså fordi der er jo forskellige risici i sådan en her proces, og det ved jeg, at det er også noget af det, som I tænker ind i, når I, og en af grundene til, at I har valgt at bruge systemet. Er det ikke rigtigt? Jo, lige præcis, ja. Men det er både for bygherres skyld, og det er lige så meget også for vores egen skyld for at vi kan følge det her. Så det gør det simpelt. Og det vi også har oplevet nogle gange her, det er, at jo, men det er fint nok, at processen bør køre, nu går vi helt tilbage til 2016, man er, okay, vi bør have de her seks trin, hvis man kan sige det sådan. Vi bør have de her seks tidsplaner, der kører. Altså sådan ser verden jo aldrig 100% ud. Fordi der er altid, som vi ved, når vi er i byggeri, der kommer altid et eller andet uforudset op og ned, eller der er noget, som man troede kunne være renovering, og nu finder man ud af, at de ventilationsanlæg kan overhovedet ikke bruges, eller der bliver altid flyttet rundt på nogle ting. Og der bliver flyttet rundt på noget tidsplan, og der bliver flyttet rundt på, at okay, nu laver vi ikke længere et projektforslag og forprojekt og idéprojekt og forprojekt, vi er nødt til at koble nogle af faserne sammen. Jamen det er jo det, du lynhurtigt gør i den her. Fordi så skipper du bare en fase. Så går du bare op og markerer en fase og hiver den ud og siger, hør her, den her fase har vi ikke brug for længere. Så skal du lige huske at have de rigtige point inde, hvis der var noget, du absolut skulle dokumentere i idéoplægget. Jamen, så er det ikke den, du lige hiver ud, så hiver du nogle af de næste faser ud. Men det gør bare, at du kan meget hurtigt omstille dig til, okay, projekteringstidsplanen ændrer sig, eller udførelsetidsplanen ændrer sig. Hvordan håndterer vi så det nu? Jamen , det kan vi lynhurtigt tilpasse herinde og få sendt de nye aktioner ud. Og så har du reelt set tilpasset projektet på fire timer, i stedet for at have brugt en uge på at finde ud af, hvilke konsekvenser havde det egentlig? Ja, og jeg kan også tilføje, altså det her med at danne sig et overblik, det er jo også noget af det, vi fokuserer rigtig meget på at gøre nemmere. Og det er jo faktisk også derfor, vi har tilføjet, at hvis du er bygningsejer, så har vi også, eller du bare sidder med rigtig mange projekter, så har vi jo faktisk også tilføjet det, vi kalder et portføljeoverblik, hvor du kan følge alle dine projekter og danne dig det samme overblik, du har på et enkelt projekt, men på mange projekter ad gangen. Sådan så du nemt kan følge med, hvis vi har 10 åbne projekter, hvilke projekter har nogle missede deadlines, nu har vi ikke snakket så meget om deadlines, men man kan jo sætte deadlines på alle opgaverne derinde, og her kan du så danne dig et overblik over, okay, hvilke projekter skal jeg være mest obs på, fordi vi har nogle missede deadlines, og du kan jo se det på teamniveau også, og så sige er det arkitekterne, der hænger lidt i bremsen eller er det entreprenørerne, jeg skal have fat i, fordi de har 20 opgaver, der har misset deadlinen. Så det hjælper også med både selvfølgelig at minimere den risici, der er ved, at tiden skrider, men også at du kan danne dig et nemmere overblik og ved, hvor du bedst bruger din egen tid. Ja. Perfekt. Ja, men jeg tænker, det kunne være fint, hvis du laver en lille opsummering på det, vi har været igennem, og hvorfor I har valgt platformen hvor du ser, at det skaber mest værdi. Ja, det kan jeg tro, jeg tænkte også, det var meget fint, lige få et lille recap af, okay, hvordan håndterer vi et projekt, når det er. Yes. Så nu, helt fra bunden af igen, vi siger, at du modtager, at du skal have bygget en bygning, du laver nogle kontrakter med en arkitekt, og du laver en kontrakt med en DGNB-auditor. Ja, nej, nej. Ja, det er så fint. Så går du ind og siger, okay, det er så fint. Nu siger vi, at vi skal lave det her projekt, vores DGNB-auditor skal lave et scenarie for, hvordan kommer vi i mål med en DGNB guldmedalje. Så vi går ind i targets. Så skitserer vi nogle scenarier op. Lad os kalde det 1, 2, 3, og siger, at det er de her scenarier, vi ser, det er sådan, I kommer frem til en guldmedalje. Det ene, det er tungt på renovering, det andet, det er tungt på nybyg, og det tredje, det er tungt på god proces og behandling. Der er bare nogle eksempler. Super fedt. Så siger vi, at vi allerede nu, at vi skal have nogle teams tilknyttet. Så vi kan allerede nu gå ned og fordele vores teams og sige, hvem er det, vi faktisk egentlig skal have med. på det hold her. Så sætter man lige nu, kunne man se, ligesom jeg har gjort her, der er egentlig bare sat nogle generiske teams ind og siger, vi ved, at vi skal bruge nogle ingeniører, vi ved, at vi skal bruge nogle arkitekter. Så er det allerede oprettet. Så ved man også, hvem skal faktisk bidrage noget til det her. Det vil sige, nu har bygherre lige pludselig en plan for, hvad skal vi i mål med? Altså det vil sige, hvis jeg vælger det her, den her kvalitet i scenarie 1 for eksempel, så skal vi i mål med de her point. Bagefter har han også en plan med, okay, hvem skal faktisk bidrage noget til det her. Fordi der er nogle af de her aktører, hvor man siger, vi ved godt, du kan ikke bare lave det som et helt simpelt, lige med det her scenarie, kan du ikke lave et helt simpelt funktionsudbud, f.eks. i forhold til kloak og afløb, fordi der er noget dokumentation og nogle beregninger, der skal ligge tidligere i fasen. Det vil sige, du skal have et ordentligt projekt på specifikt det her i de pointe, vi henter her, så du skal have tilkoblet en afløbsningeniør. Okay, det er super god rådgivning, så ender han ikke med at stå med håret i postkassen, når det er, at vi går i udførselen, fordi så er der nogen, der faktisk kan bidrage til det. Så går du ind i opgaver og siger, super fedt, nu har vi vurderet, hvordan kommer vi i mål, hvem skal så have nogle opgaver. Så kan du altid starte med bare at slynge det ud til de teams, du allerede har oprettet. Så bygherre, han får allerede en fornemmelse nu af, okay, hvor ligger det tunge arbejde i dokumentationen. Det kan jeg faktisk se herinde. Du har allerede lagt ud og sagt, det er de her parter, der skal byde ind, selvom der ikke er personer på. Så ved vi ligesom, hvilke teams er det, som har en tung del til at starte med, og hvilke teams har en tung del senere hen, når vi gør udførelsen. Og så, altså alt det her, det sker ligesom som en del, naturlig del af et idéoplæg i en dialog med arkitekt og en dialog med bygherre. Så ved bygherre også, hvem skal jeg faktisk entrere med for at komme videre i projektet. Nu siger vi, nu kommer vi videre i projektet, vi skal fordele det ud, der er lavet nogle kontrakter med henholdsvis ingeniører, det kan også være, der er nogle entreprenører med, der er med i en tidlig inddragelse. Super fedt. Så er det, vi går ind og siger, nu fordeler vi faktisk opgaverne ud til de præcise personer. Og det hernede i Teams igen, det er nogle af de samme teams, vi hele tiden har haft, der tilføjer vi nu bare personer under hvert team. Og så dukker det helt naturligt op i deres tasks med det samme fra data, at nu har vi en række opgaver, der skal løses. I takt med, at de får løst de opgaver, får vi lukket i de steps og de processer, vi har herinde. Så når man siger, det er så fint, nu har I uploadet alt dokumentation på udbudsprojektet, og DGNB-auditoren har forholdt sig til, at det lever også op til den standard, vi skal bruge. Super fint, så kan vi gå ind her i vores overview og kriterier og markere den her som sluttet og så starter den næste fase bare. Perfekt. Jeg kan lige se, Nicolaj afbryder lige, for jeg kan lige se, at vi har lige et par spørgsmål her. Nu har han skrevet, at han tror, det vil være en fordel at have eksempler på dokumentationen, fordi det vil kunne spare tid på dokumentationen også. Du ser den usikkerhed, der er omkring, hvad der skal indsendes. Og det er jo nok mere til mig om, det er noget, der kan blive muligt fremover, og det kan jeg sige, det er noget, vi aktivt arbejder på lige nu. Det er, vi har jo rigtig mange eksempler på besvarelser, og vi kigger selvfølgelig også ind i, hvordan kan vi bruge det i forhold til sådan noget AI-genereret dokumentation og besvarelser. Det er nogle af de ting, vi kigger ind i, også at komme med, hvad hedder det, forslag til, hvordan du kan lave en certificering, altså, eller hvad hedder det, en screening. Og det er jo faktisk også noget af det, du kan, hvis du har lavet en god screening, så kan du faktisk kopiere dit projekt og genbruge projektet, så du ved, som du nævnte før, det her med at have tre for eksempel eksempler. Det kan du have en kopi af det projekt, så du hver gang har du ligesom en baseline liggende for for eksempel en kontormanual eller en beboelsesmanual, og så kan du rette den til. Så det der måske, hvor du nævner, at før vil det tage dig en uge, så kommer du ned på en halv dag, så kommer vi måske ned på en times arbejde. i sidste ende. Ja, det er en super god, var det nord? Ja. Det er helt rigtigt, og det skal vi generelt set også i markedet blive bedre til, at dele de her erfaringer, vi har. For det kan jo være, at jeg har lavet 10 projekter, som alle sammen kører på præcis samme måde, det vil sige, at vi henter point i de samme kriterier. Jamen, så har jeg rigtig godt styr på de kriterier. Men det kan være, at der er nogle andre steder, man skal kunne hente pointene, og det har jeg ikke været ude for, fordi det er et måde, jeg har sat min matrix op. det har du måske gjort. Så lad os for fjulen da på kryds og tværs af markedet dele den erfaring, så vi kommer nemmest muligt i mål. Lige præcis. Målet her er ikke, at vi alle sammen skal sidde i hver vores skyttegrav og passe vores eget. Målet er, at vi skal bygge bæredygtigt som meget som muligt. Ja. Og det skal vi gøre nemmest og billigst. Og helt sikkert en af de ting, der taler ind i nemmest, det er, at vi deler de erfaringer, vi har. Ja, og det er en anden ting, vi arbejder på, det er at komme med sådan en, hvad hedder kan vi kalde det en confidence score. Altså, hvor stor sandsynlighed er der for, at du kan få opnå et vist antal point i en vist antal opgave, fordi vi har kørt så mange projekter igennem, så kan vi jo se, vi har allerede lavet nogle kig på nogle af dem, og kan se, jamen de her opgaver, de bliver udfyldt 100% af tiden. Vi har nogle opgaver, hvor vi ved, hver gang der bliver lavet en certificering, så kan du være sikker på at få 5 point i den her opgave. Og det vil jo også bare gøre det nemmere at nedsætte, den tid, du ellers ville skulle bruge på det. Jeg har et andet spørgsmål her, vi har. Nu er vi også ved at nå afslutning. Tinus, han spørger, hvordan håndterer I dokumentation over for bygherre, hvis der kun bruges frame? Vi har tidligere lavet dokumenter med besvarelser og dokumentation for opfyldelse af kriterierne, men det er en omstændig proces. Ja, det er nemlig helt rigtigt. Undskyld, det skulle jeg simpelthen have svaret på undervejs her. Det er nemlig en rigtig, rigtig god point. Når du går ind i dine tasks her, så er noget af det, du nemlig gør nemt, fordi vi gjorde det samme. Du går ind på dine tasks, og så skal man nemlig skrive ind, hvor mange point kan vi få. Lad os nu sige, nu sidder jeg med en, hvad fanden var det, jeg kom ind på? Undskyld. Det var tilfærdigvis noget LCC. Super fint. Jeg sidder og forholder mig til, hvad vi har lavet i LCC, og vi har lavet de tidlige, og vi har lavet de forskellige udgaver, også i forhold til frivillig bæredygtighedsklasse osv. Det vil sige, nu skal jeg gå ind og vurdere. Nu skal jeg gå ind og lægge noget dokumentation ind. Så klikker jeg ind på de tasks. Det er en af dem, jeg skal udfylde. Det er så fint. Jeg har læst manualen, som man kan se herude i højre side. Jeg har set, hvad dokumentationen kræver. Det her, det kan vi godt få. Så markerer jeg bare ind. Hvor mange point får vi på hver af dem her. Bum, man kan max få 5. Og der kan man åbne manualen herude og se, hvordan man får 5 af det. Så det er så fint. Vi får 5, Vi får 5, og så skriver man hernede en pæn tekst til, hvorfor får vi 5. Og så vedhæfter man sin LCC-beregning. Eller man vedhæfter nogle billeder. Så det her, det erstatter hele det dokumentspor. du tidligere havde liggende på garanteret et næst. Måske et internt drev. Du må rette mig, hvis jeg er helt ude. Vi har set det nogle gange. Og så har man du ved. 100 mapper liggende på et internt drev. Og der bliver lavet 100 forskellige dokumenter. Og hver ens dokument ser nogenlunde ens ud, når det kommer fra arkitekten. Men ikke helt. Fordi så har folk nogle subjektive holdninger til, hvordan det bør se ud. Og det samme har entreprenøren og det samme har ingeniøren. Så lige pludselig ender du med dokumenter, som ser lige lidt forskellige ud. alle sammen. Det er godt for, at vi er en del. Men værst er så at bruge rigtig meget tid i at oprette notater. Det her, det udgør et notat. Og så vedlægger du den rå dokumentation. Det vil sige, du vedlægger de rå billeder af. Det ser faktisk ud sådan her. Så måden, jeg klargør det på, det her. Så skriver jeg for eksempel, det er udbudsprojekt. Og så hiver jeg den dokumentation ind. Jeg skal lægge her en dokumentation. I skal vedhæfte LCC-model. Jeg kan lige tilføje når du har gjort det her. Så kommer denne her besvarelse. Den kommer med i den PDF-rapport, som du kan trække ud. Og der kommer et link med til dokumentationen. Og når du hiver dokumentationen ud i en zip-fil, så får du det hele i den rigtige mappestruktur. Sådan så, hvis nu havde vi, var det ICO 111. Den kommer til at ligge i en overmappe, der hedder ICO. og så er en undermappe, der er ICO 1. Og så 1, 1. Og så ned. Så du får hele den træstruktur, som du ellers ville have siddet oprettet manuelt. Men du får kun mappestrukturen, hvor der ligger dokumentation. Så hvis der er mapper, hvor du ikke, eller hvor der er opgaver, du ikke har løst, eller ikke har uploadet dokumentation, så får du ikke en masse tomme mapper. Så du kan få det hele ud, som man tidligere ellers har siddet manuelt. Så denne her, du klikker ind på én task, den erstatter i virkeligheden nærmest ét notat, du skulle lave. Og så klikker du ind på den næste task, og så udfylder du den på samme måde. Så det manuelle arbejde er betydeligt mindre i den her måde at sætte det op på. Og så bliver jeg sat op ens. Og det er også derfor, at jeg lige nu, når det kører på den måde, det gør nu, ikke har noget imod, at f.eks. entreprenørerne, og os som ingeniører og arkitekter, lidt har én person, som samler den her information sammen. Fordi så bliver det også tastet ind på samme måde. Og jeg kan rigtig godt lide det der, at man siger, at vi har én fase, og der har vi skulle levere. Vi har én fase, så er jeg skrevet, hvad skulle leveres i den fase som dokumentation, og skal du i øvrigt se, at den dokumentation så også er leveret. Punktum. Så når vi så starter næste fase, så kan man åbent sige, at det er simpelthen så fint. Nu har vi godt sagt, at det var, at du skulle dokumentere størrelsen på skakten. Så siger vi, okay, prøv at se, hvem er den her tegning med referencer, og sige, at de skulle være den her størrelse. Det kan du se, at de er på den her tegning. Når vi så går ned til udførelsesprojektet, så lægger man bare en række billeder ind og sige, at vi har bygget den her skat i henhold til den der tegning, og se, hvad er dens mål. Og så kan de stå og tage nogle billeder af, at de har stået derude målet op og sagt, at der er faktisk den plads, vi skulle have. Så det er sådan den helt basic. Så kan man lave sig gå tilbage og sige, okay, vi skulle levere et eller andet i projektet til at starte med. Så skulle vi levere det på papir. Det papir har vi leveret, se, venligst vedhæftede Bagefter så overtager entreprenøren den og siger, at nu skal vi også levere noget ude på pladsen. Det har vi også gjort. Se, venligst billeder af, at vi har udført det, som det også er projekteret eller tegnet. Yes. Så det her, det erstatter. Og det her, det bliver jo bare til et samlet dokument, når du så har den endelige rapport, du ligesom printer ud. Så du ved, det her, det erstatter lige pludselig. Hvis du havde endnu flere faser, sådan én her. Den erstatter lige pludselig 3-4 notater, du har lavet. Godt nok ikke fra samme aktør, men fra forskellige aktører, der så er samlet ind. Så du har alle dokumentationer samlet inden på det rigtige punkt. Lige præcis. Jeg håber det på nogen måder giver mening. Jeg synes i hvert fald ikke, at det kan komme ind. Jeg tror også, at Tino skriver her også, at det første, du sagde, var i hvert fald spot on. Og jeg kan se, at nu er tiden der været gået. Der er lige et sidste spørgsmål her. Tino spørger, om man kan generere en PDF med besvarelser, hvis man kun er bidragshyder. Og jeg kan nævne, som udgangspunkt er det kun for beholdt, hvad hedder det, manageren, men du kan bede bæredygtighedslederen eller auditoren om at give dig adgang til det, hvis der er behov for det. Og jeg vil sige, at har I en sød auditor, så plejer jeg altså bare at gøre det, selvfølgelig. For det er alle, der har interesse i, at man kan følge med i, at det kører. Ja, lige præcis. Jamen, jeg tror, at for at vi ikke skal stjæle mere af folks tid, så må vi hellere runde af. Jeg vil bare slutte af med at sige, at jeg synes, det har været super rart at have dig inde Nicolaj. Jeg synes, det var en fremragende gennemgang, og det håber jeg, at I andre også er enige i, at det har været givende. Jeg kan se, Marianne har lige postet et lille evalueringsskema, så hvis I lige har et halvt minut, så er jeg sikker på hun vil blive stjerneglade for, at I lige gjorde det. Nicolaj? Ja. Er I ikke sød og sende min mail og telefonnummer ud også. Fordi nu, når vi talte, der var en herre, der havde det rigtig gode spørgsmål, ved at sige, hvad med at dele information og sådan nogle ting. Det vil jeg rigtig gerne. Jeg har stor fortaler for, at vi i virkelighed er bedre til at gøre det i den branche, særligt, når vi arbejder med bæredygtighed. Så hvis der er nogen, der har nogle spørgsmål, og nogen har brug for noget sparring, så koster det ikke noget. Giv mig et kald, og så kan vi snakke om, hvad er den bedste vej frem med det her. For jeg vil langt hellere, at der sidder en arkitekt, der står lige på kanten af et projekt, med lidt tvivl om, hvad er den bedste vej fremmest der. Vi tager en halv time til en time, snakker om det, og så får I et super godt projekt, og det leder ud til, at vi fik et mere bæredygtigt projekt. Generelt set, som vi er i gang med i Danmark, og vi tager den rigtige retning, end at man er i tvivl. Så giv mig et kald, skriv til mig, det er så fint. Fremragende, hvor er det dejligt at høre, og jeg kan jo også sige, at hvis man kører et projekt i OpenFrame, er det jo sådan, at der hører jo onboarding med i et projekt. Og jeg har lige været ude, hvor vi onboardede 15 mennesker på et projekt, som jo også er en måde, at ligesom få inddraget alle de bidragsydere, der er i processen. Hvor jeg tog med ud, og vi snakkede og gennemgik, hvordan kommer det her projekt til at køre, og hvad er nogle af de ting, vi skal arbejde med, og så har folk mulighed for at stille spørgsmål ind. Men tusind tak for jeres tid. Det har været en fornøjelse, og jeg er sikker på, at vi kommer til at gøre det her igen, Nicolaj. Det var skønt at have dig. Så tusind tak, fordi du ville joine, og få en god dag til jer alle sammen derude, og I kan selvfølgelig enten skrive til Nicolaj, Marianne sørger for at sende hans e-mail ud, og I kan selvfølgelig også kontakte mig eller nogen af de andre her på teamet. Ha' en rigtig god lille fredag til dem af, der skal fejre det. Det er vi nogen her på kontoret, der ser frem til. Hej.