Ja, så er vi live. Velkommen til, allesammen. Dejligt I vil joine det her webinar omkring hvordan man kan lave screeninger hurtigere og også gratis faktisk med brug af vores værktøj her i Openframe. Vi er superglade for at Zeynel, vores ekspert har lyst til at deltage. Det er en stor ære. Tak for det Zeynel. Det var så lidt. Og jeg glæder mig meget til at høre hvordan du bruger værktøjet hvordan du kan fortælle nogle af de potentielle brugere, og måske eksisterende brugere om, hvad er nogle af de fordele, du oplever, og hvordan du kører processen igennem. For dem af jer, som måske ikke kender OpenFrame, så indgående så har jeg lige et par enkelte slides lige om et øjeblik, hvor jeg lige fortæller lidt om, hvem er vi og hvorfor er det vi laver det her. Vi har et team, som rigtig gerne vil hjælpe jer derude, som sidder med bæredygtighedscertificeringer. Hvad enten det er i bygge- eller ejendomsbranchen, så har vi lavet en platform, der kan hjælpe jer med at gøre den proces nemmere og hurtigere. Hvorfor har vi gjort det? Jamen det har vi gjort, fordi at vores CEO, Jesper Ring, som nogle af jer måske kender, har været med til at lave meget bæredygtighed og bæredygtighedsuddannelse også. Og da han gik i gang med det her, der gik det op for ham, at det her med at lave certificeringer, det kan være meget komplekst det kan være meget tidskrævende. og for nogen kan det også være overvældende fordi det er en meget voldsom proces, eller en meget omfattende proces, kan man sige. Så han kunne se behov for at lave et værktøj der kunne hjælpe jer derude. Og det er det, vi som team går meget op i at hjælpe med. Så i vores system, der kan du sikre at du lever op til alle de krav der er alle de standarder, der er og den lovgivning, der er på området. Det har vi gjort ved at tage alle de her forskellige manualer, der er på området, og bryde det ned til noget, som er mere håndgribeligt. Sådan, at man faktisk kan inviterere brugere ind at man faktisk kan inviterere bruger ind og hjælpes ad om at løse de her opgaver. Så egentlig bare at forenkle hele den her proces med at lave en certificering. Hvem er det så lavet til? Jamen, det er lavet til hele branchen, sådan set. Det er, hvad end du er bygningsejer, om du er rådgiver, eller om du er entreprenør, så har det en værdi i alle de forskellige niveauer. Så fra toppen af, så er det mest et fokus på at have dataejerskab og sikre, at du kan følge processen, fra start til slut. jamen, som rådgiver, der kan du sidde nede i materien og rent faktisk sikre, at du får uddelegeret opgaverne, at du får sat nogle deadlines på og holdt hånd i hanke med, at alt bliver lavet rettidigt, og at du får dokumenteret det ordentligt. Og det samme gør sig sådan set gældende for entreprenøren. Du sikrer dig, at du får dokumenteret de rigtige processer, at du opnår de resultater, som du har behov for. Så det er egentlig bare sådan et kort overblik over, hvem kan bruge det, og det her er et kort lille udpluk af nogle af de kunder, vi har nu. Og hvad siger vores kunder så om det? Jamen, de siger netop noget af det, som Zeynel også vil komme ind på nu, det er det her med, at det reducerer den kompleksitet, der er ved at have x-central 100 eller 200 indikatoropgaver, man skal igennem. Det sikrer, at du ikke bruger så meget tid på det, som du ellers ville. Og det er jo i sidste ende noget med at spare nogle penge. Og så sikrer det, at du har styr på alle dine data, så hvis du sidder og er nervøs for, er der nogen, der skifter væk, hvem har som adgang til den mappe, hvor alle dokumentationen ligger. Så skifter du bare en ud i teamet, så sikrer du, at det ligger altid det samme sted. Du kan nemt tilgå det, du kan downloade det i en mappestruktur, du kan bruge til noget. Så i sidste ende handler det jo også om at minimere risici i ved sådan en proces Så det er sådan den ultrakorte tilgang til, hvad er det vi laver her i Open Frame, og hvad er det, vi gerne vil hjælpe jer der sidder derude med at gøre. Nu tænker jeg, at vi skal til det, som jeg altid er kommet fra. Nemlig ikke at høre mig tale, men at høre Zeynel forklare om, hvordan gør man så det her i praksis, og især i forhold til en screening proces, som jo også kan være ret tidskrævende. Så Zeynel, ordet er dit, og så vil jeg løbende prøve, at stille dig nogle spørgsmål og høre lidt ind til, hvordan kan vi gøre det her bedre, nemmere og hurtigere. Ja, det er det, det handler om, og det er det, alle gerne vil have. Yes, præcis. Så lad os se, om jeg kan overbevise folk om, at det kan gøres hurtigere og bedre og billigere. Jeg vil gerne lige starte med at sige lidt om mig selv. Jeg hedder Zeynel og har en ingeniørbaggrund og har arbejdet med bæredygtighed i alt den tid, siden 08, da jeg blev færdiguddannet. Jeg er en af Danmarks første auditor der i 12, og har siden da arbejdet med DGNB-certificeringer og DGNB-mentorskab og kontrol af andres projekter og alt, hvad der nu hører til i det univers der. Jeg har også været med til at udvikle Frame i den spæde start. Så for mig at sidde her i dag, det er også en fed følelse, fordi nu skal jeg jo vise babyen. Babyen er lidt stor nu, den har været på banen i hvor mange år efter den? Ja, i 10 år i forskellige former, i 4 år i den nuværende form, eller 3 år cirka, i den form vi har i dag. Yes, men ellers sidder jeg i en virksomhed, der hedder Zero Engineering, som jeg selv startede der for 4 år siden, og laver ikke andet end DGNB. Men ellers vil jeg da også lige sige lidt om min baggrund. Jeg har også været projektleder, commissioningsleder, og jeg kan også lige bruge min laserpind her. Jeg har også en baggrund i noget projektering, og kører også noget ud i undervisningen i bæredygtighedsledelse. Nå, men vi skal vise et program, vi skal vise et værktøj, og inden jeg gør det, så vil jeg gerne lige prøve at lave en lille indflyvning, og lige sætte konteksten for hvorfor jeg mener at Openframe er et godt værktøj at bruge, i forbindelse med DGNB screeninger og certificeringer og ledelsesystemer. og noget af den risicistyring, som Frederik var inde på. For mig er DGNB jo en sjov størrelse, fordi da det kom ud der for 13 år siden, der var det meget nyt, og det var på tysk, og det var virkelig skelsættende. Så der var virkelig meget modstand. Der var de der bakker altså meget højere, end det de er i dag. Så med tiden er vi jo i Danmark blevet bedre til at kunne håndtere de her store bump og bakker, der kommer på sådan en rejse med DGNB. Jeg har prøvet at bruge en metafor her fra cykelverdenen, hvor hvis vi prøver at kigge på en DGNB-proces, så er det, der ligger meget arbejde her i starten. Den her screeningsfase, som vi jo har fokus på i dag, og den her bakke, eller det her bjerg her, det kan jo være stejlt på mange måder, men det det egentlig handler om, som bæredygtighedsleder for mig og auditor, det er jo at sørge for, at folk har det rigtige gear til at komme op over den her bakke, og ikke allerede i starten er træt af at skulle, håndtere den næste bakke, og så videre. Så for mig som bæredygtighedsleder, så handler det om, at man sørger for, at folk er gearet til, at komme over de her bakker, og der er et godt værktøj jo en del af den gearing der. Men ja, det vi har fokus på i dag, det er jo den her screeningsfase, som jo så sørger for, hvordan resten kommer til at køre. Så man skal helst ikke bruge for meget energi her, ellers har man jo ikke energi til at komme over slutstregen. Lige præcis. I den forbindelse, så kan jeg jo måske lige spørge dig om sådan, hvad er nogle af de risici, du ser ved den her proces? Altså hvad er det, man skal være opmærksom på? Jamen jeg ser meget træthed, altså apropos det her med gearing, at de mennesker, jeg arbejder sammen med, er trætte af DGNB. Det oplever jeg desværre. De synes, det er tungt, det er dokumentationstungt, det er irriterende, det er dokumentation for dokumentations skyld. Det møder jeg meget, men når jeg så forklarer, hvorfor gør vi det her, det er vigtigt for at bygge her, det er noget med noget investering, det er noget med nogle gode lån, det er noget med at redde planeten, så begynder det også at give mening. Så der er også meget kommunikation i det her, men det er jo en helt anden snak. I dag vil jeg meget gerne fokusere på, ja, værktøjerne, der findes til at geare rigtigt. Det lyder godt. Apropos kommunikation, så vil jeg lige indskyde, at hvis I har spørgsmål undervejs, så er I meget velkommen til at skrive dem i chatten, og så skal vi nok sørge for, at enten tage dem løbende, og ellers så følger vi op til sidst på de spørgsmål der må være. Yes, men ja, er det her virkelig bæredygtighed 2025, ikke? Jeg synes, den nye DGNB-manual har gjort det bedre. Der er færre indikatorer, mindre dokumentationstungt. Til gengæld er der mere arbejde i de enkelte indikatorer, kan jeg se. Men det er jo det her, der gør, at vi om fem år måske slet ikke arbejder med sådan nogle her bæredygtighedsordninger. Hvis det her fortsætter, altså hvis folk sidder med det her ansigtsudtryk, hver gang vi skal DGNB-certificeres, så tror jeg ikke, at det er en bæredygtig løsning, at arbejde med sådan nogle ordninger, der er dokumentationstunge. Og det er derfor, jeg er glad for værktøjer, som gør det mindre dokumentationstungt, for de mennesker, der skal bidrage, og også de mennesker, der skal få plakaten, altså auditor eller dem, der ligesom styrer slagets gang. Jeg lagde op til, at folk måske i chatten kunne skrive lidt om, de kender det her ansigtsudtryk. Nogle kender nogle af de der frustrationer, jeg prøver at udtrykke her. Der er en del frustrationer derude, men ja, igen vi er blevet bedre, siden vi startede. Nogle af de frustrationer, jeg også møder, og noget af det, jeg prøver at holde Openframe op imod, det er jo det, jeg kalder den gammeldags måde at håndtere DGNB på. Det er Excel-ark. Nogle kalder det regnarksledelse. Jeg er ikke så glad for Excel-ark og ledelse. Jeg synes ikke, Excel-ark er beregnet til at lede en proces. Det er sådan en personlig holdning, jeg har. Og jeg er glad for nogle programmer, som gør det lidt mere lækkert, og går lidt væk fra at sætte C541, og sorteringsfunktioner Excel, som altid går galt, og især hvis det skal ligge i skyen osv. Jeg kunne ikke være mere enig, og jeg kunne også lige tilføje på, at der er kommet flere kommentarer om, at de også er enige i at, De kender godt ansigtsudtrykket Jeg har også hørt den en gang, eller to før, når jeg har snakket med. Så ved jeg, om du kender det her billede her. Excel kan altså godt slå nogen ihjel undervejs på den der rejse der med alle de der bakker, som jeg brugte at vise jer før. Jeg bruger selvfølgelig selv Excel, men det er mit eget værktøj. Og det gode ved Openframe er, at jeg kan trække ud, jeg kan trykke på Export, og så kan jeg få en matrice ud, jeg kan få opgavelister ud i Excel, og jeg kan arbejde med excel, hvis jeg vil. Fordi der er jo mange punkter i DGNB. Men altså bottom line, så handler det jo om, at servere det på et sølvfad. De her to hoveddokumenter i DGNB. Matricen og manualen. Den her til venstre er på 4-500 sider. Den startede med at være på 600 sider. Matricen her er jo på, jeg ved ikke hvor mange linjer der er i den, men det skal jeg længere kunne sige. Så det er to mobbedrenger, der vil noget. Og hvordan, hvis man vil geare rigtigt og undgå, det der ansigtsudtryk, vi så før, hvordan serverer man så det her på et sølvfad. Noget af det, jeg vil vise jer lige om lidt i Openframe, det er for eksempel sådan noget som, hvordan man organiserer sig. Det har en meget stor betydning for, om man har succes. Ligesom et cykelhold, kender man hinanden og hvem gør hvad, hvornår. Der er det jo ret vigtigt at vide, hvem det er, man har på sit team under arkitekt. Så jeg gør meget ud af, når jeg starter et projekt op, at få et navn. Altså, hvem er det hos arkitekten, der skal stå for at levere ind og bidrage med at opfylde de her dokumentationskrav, der er i DGNB. Og de kører så ned til mig som auditor. Og så er det jo også ret vigtigt, at auditoren har nogle stjerner på skulderen. Og ikke bliver placeret nede i den der specialistrolle. Men får nogle ledelsesstjerner. Det jeg også prøver at sige til folk, når jeg møder dem derude, det er, at DGNB er jo en mobbedreng. Hvis man vil, ligesom en elefant, hvis man vil spise sådan en, så bør man dele det ned i nogle små bidder. Og i Openframe er der noget, som jeg viser her lige om lidt. Det er noget med, at dele det ned i nogle små milepæle. Men også det der med at fordele de her mange indikatorer, der er i DGNB til nogle forskellige bidragsydere. Ja, I kan se for eksempel, hvis man tager 23-manualen, så indeholder den 36 kriterier og 250 indikatorer. Det i sig selv er jo også en risiko, at der er så mange emner at skulle forholde sig til og evaluere et projekt kvalitet og kvantitet på. Og når man så kigger på, hvor mange mennesker, der er involveret i et projekt, altså alle de her mennesker her, alle de her faggrupper her, så opstår der lige pludselig en kompleksitet og dermed en risiko. Men når jeg viser den her til folk og siger, kære bygherre, du har faktisk 15 punkter, du skal kigge på i forhold til DGNB og dokumentere, så nå, okay Det samme med arkitekten. 37, okay, tak. Så ved vi, hvad det er, der går ud på. Og det er jo sådan noget, Openframe kan servere på et sølvfad, ikke? Og sige, her arkitekten, her er dine 37 punkter ud af de der 250, der er i 23-manualen. Ja, det bliver en lidt mere overkommende størrelse, når man kan bryde det ned, og man så får at vide, okay, de 250-ish opgaver, dem har, du skal faktisk kun tage dig den her lille brøkdel. Og jeg siger, Thomas han skriver også, at de har stadig ikke fået lov endnu, fordi det er så kompleks, som det er, og man skal have referenceprojekter for at komme ind. Så det er jo ikke bare sådan lige. Og det var også derfor, vi netop har tænkt, hvordan kan vi understøtte den her proces? Hvordan kan vi sådan sige hjælpe jer derude, ikke? Ja. Men altså, den her fordeling og den her organisering, som noget af det frame understøtter, gør jo, at den her elefant lige pludselig bliver til at håndtere. Og der er også en risiko for, at ting falder mellem to stole, i Excel, har jeg oplevet det nogle gange, at så tildeler man en opgave til to. Man sætter to krydser i Excel, altså den her matrice, ikke? I så før. Og så går det også galt. Men det kan man bare ikke i Openframe. Man kan ikke sætte to krydser ved, at to personer skal løse en opgave. Så ja, for dem, jeg er, der kender DGNB, altså de her indikatorer, nogen kalder det underkriterier, de bliver i Openframe lavet om til opgaver. Og det er det, jeg er glad for ved Openframe. Fordi når det er en opgave og ikke en indikator i et Excel-ark, så er der en deadline, og så er der en ansvarlig, og så er det jo en opgave. Altså så er det sådan, fedt mand, nu skal jeg krig med en opgave, ikke? I stedet for en indikator. Det er sådan et fremmedord. Ja, men det har jo også været vores fokus at gøre det hele operationelt. Det der med, at det ikke bare er en lang manual eller et Excel-ark, hvor du basically ikke rigtig ved, hvad er det, jeg skal gøre her? Hvad er det, der er forventet af mig? Når du sidder frem og tilbage med manual og Excel og metodeafsnit og dokumentationsafsnit, og jeg skal komme efter dig. Det er jo noget af det, vi har forsøgt at gøre nemmere. Jeg har jo også prøvet andre metoder, altså Dalux Box for eksempel, hvor man også har nogle mappestrukturer i et Excel-ark og i Word-dokument, hvor man kan skrive ind. Hvor man så skal download Word filen, skrive sin kommentar, uploade Word filen Jeg ved også, der er andre metoder. SharePoint er der nogen, der bruger. Så der findes jo alternativer til Openframe, og dem har jeg også selv siddet med. Men jeg synes ikke, der er noget, der er lige så strømlinet som Openframe. Det er min holdning. Bare lige for at runde af, så nu ved jeg ikke helt, hvem der sidder her i dag, men hvis der er nogen, der ikke kender DGNB, så hvis jeg prøver at summere op, hvad det egentlig går ud på, så er det jo at sige, hvad kan det her byggeri? Og så giver man point ud fra, hvad det kan i forhold til kvantitet og kvalitet. Og der er jo de der cirka 270 i 23-manualen. Den nye 25-manual, der er ikke så mange, der er måske 115 eller sådan noget, som jeg husker det. Ja, det er rigtigt. Men de der hundredevis af punkter skal jo håndteres af nogen. Jeg er jo som bæredygtighedsleder, kan jeg ikke, er jeg ikke arkitekt jo. Så jeg har ikke guldkornene. Jeg kan forsøge at dyppe ned i arkitektens projekt og bruge en masse timer på det. Men hvorfor ikke lade den person, der sidder med guldkornene, fortælle levetiden på den her facade, som vedkommende sidder og tegner for eksempel, ikke? Yes. Og det kan man jo i Danmark, men der hvor det så bliver lidt mere tricky, det er jo sådan noget i dokumentationskravene. Du skal bruge levetid.dk. Det er jo sådan noget kommunikation, som jeg også kan bruge lang tid på at fortælle. Hvis det er en arkitekt, der ikke har prøvet DGNB før, så kan jeg bruge lang tid på at fortælle, du skal gøre sådan der og sådan der og sådan der. Men hvorfor ikke lade et stykke software at gøre det arbejde? Så jeg kan spare tid på, ikke at være en pædagog, der skal forklare DGNB og den metode, der ligger bag. Det gør jeg selvfølgelig, men sådan noget med at gå ind på levetid.dk, det kan man jo godt spare en lille mail på. ved at de selv kan gå ind i manualen. Men når manualen er så stor, som den er, så er det jo også svært for arkitekten, og det er derfor, at Openframe jo hopper direkte ned i det afsnit, der siger, det er det, du skal levere, kære arkitekt Men altså, bottom line, så handler det om at evaluere et projekt. Her er et andet eksempel. Ventilationsingeniøren, entreprenøren, skal jo fortælle noget omkring filtrenes kvalitet, ikke? Ja. Ja, konstruktionsingeniøren. Der er så mange mennesker og faggrupper involveret i sådan en certificering, og det er jo det, der gør det komplekst. Ja. Lige pludselig. Ja. Den her springer lige over, men altså, det vi skal fokusere på nu her, og det jeg vil vise her, det er den her aktivitet, der er på den her meget lange DGB rejse, screeningstenen. Og det her ord screening, altså det kan betyde mange ting. Det er vigtigt for mig lige at definere, hvad jeg mener med en screening. For mig er en screening en verificering af den retningslinje, der er givet fra bygherre/auditor Ja. Og det er en verificering fra dem, der sidder med guldkornene. Ikke noget, hvor jeg skal lege arkitekt, eller jeg skal lege bygherre eller entreprenør. Så når jeg siger screening, så er det en verificering. Altså passer, er vi på guldkurs, eller er vi ikke? Lige præcis Det er sådan set ikke det, der er det helt store spørgsmål, og jo tidligere man får den bekræftigelse, at man er på den rette kurs, eller man ikke er, jo billigere er det sæt ind med nogle andre tiltag. Fordi det er jo gyngerne og karrusellen i DGNB verdenen. Hvis man mister fem point i ventilationsfiltrene, så skal man finde de fem point et andet sted. Men lad dem, der sidder med guldkornene, gøre arbejdet. Fordi det er jo den mest effektive måde, hvis du spørger mig. Nå. Og for lige at runde helt af, så arbejder Openframe med noget, der hedder måltal. Og noget, der hedder score. Og det er det, jeg godt kan lide ved Openframe. Og det er det, jeg ikke ser så tit i Excel-ark. Når man sætter en retning, som bygherre og siger, jeg vil gerne have 8 kilo CO2, så er det jo et punkt ud af 250 punkter. Det er jo et mål. Noget, der kommer fra et byggeprogram, typisk. Men hvad kan projektet så? Hvad er projektets performance? Og det er det, Openframe definerer som score. Men det, der er fedt ved Openframe, det er lige så snart, at der er en afvigelse mellem det, man har bestilt, det der er bestilt, altså det der er målet, og det er projektet performet. Så får man en, så bliver det synligt visualiseret. Og det synes jeg nogle gange, Excel godt kan være lidt træg omkring, at det er svært at visualisere de her afvigelser her. Men der kommer Openframe og siger, her er en afvigelse. Sæt ind. Og jo tidligere man gør det, jo bedre er det. Men det vi kunne se lige om lidt i Openframe. Yes. Nå det var en ganske hurtig indflyvning her. Jeg prøver lige at hoppe over i Openframe. Ja. Nu skal vi til at lave en screening. Det lyder godt. Nu er vi inde på en platform. Og jeg har selvfølgelig forberedt lidt. Jeg har bagt på forhånd til i dag. Hyttemejer-stilen. Yes. Ja, og opgaven går jo ud på at finde ud af, om vi nu er på guldkurs eller ej. Ja. Og for at finde ud af det, så er der allerede lavet en målsætning. Så jeg har allerede som auditor sat en retning ved at læse et byggeprogram, eller ved at tale med bygherrer, eller ved at tale med totalentreprenøren. Fordi der er også nogle økonomiske rammer i et projekt, typisk. Men for mig som bæredygtighedsleder, er det jo vigtigt at lige sætte en retning for folk. Og jeg gør det selvfølgelig med udgangspunkt i sund fornuft og økonomiske rammer og tidsrammer og hvad der nu er. Det er klart. Det gør jo så vel også gældende. Når det udbud, du skal byde ind på, så bliver du nødt til at sige, okay, her er nogle målsætninger og nogle regler for, hvad er det, vi skal kunne med det her projekt. Lige præcis. Ja. Men man opdager altså, og det gode ved en screening, det er jo, hvis man laver den tidligt, man opdager nogle gange, okay, det kan være, at det, jeg sådan typisk ser, det er for eksempel en, jeg har prøvet det før, en energiingeniør, der siger, det der med en robusthedsanalyse, det er endnu et punkt ud af de der 250 punkter, det er ikke med i vores aftaleforhold. Og jo tidligere man opdager det, jo nemmere er det at få ind i en aftalekontrakt. Eller man skal måske fra starten af definere de her opgavelister og sige, det skal bare være med i dit honorar, kære ingeniør. Det er igen, risikohåndtering. Der er altid nogen, der vil sige, det er ikke med i vores honorar. Og fair nok, man skal selvfølgelig have løn for det arbejde, man laver ikke, men at opdage det tidligt og måske få det ind i et udbud, så er man godt stillet som bestiller. Nå. Ja, det jeg prøver at sige, det er den her målsætning, der er i Openframe. Så hvis man går herud til venstre, jeg ved ikke, om det er for småt. Jeg prøver lige at gøre sådan her mål, ikke? Så noget af det første, jeg gør, før jeg kobler folk på til den her screening, det er at lave en eller anden målsætning. Og mål, det foregår simpelthen herinde i Openframe. Herinde lever Excel-arket faktisk. Matricen bor herinde. Den bor forskellige steder, men det kunne fx være den her med livscyklusvurderingerne. Jeg har set i det her udbudsmateriale, der er fra bygherre, de går meget op i klimaet, og de vil gerne have et byggeri, der ligger på 8 kilo CO2, lavemissionsklassen. Nu er vi over i det gamle byggensrelement. Men så er det jo ret vigtigt for mig at tage den information og sætte ind som et mål. Og der synes jeg, at Openframe har en fået funktion her, hvor når jeg er inde i målsætningsdelen, så kan jeg folde den ud, og så skal jeg altså ikke ind i den her mobbedreng på 524 sider. Jeg får informationen lige her. Okay, 8 svarer til 65. Så er det det, jeg taster ind her. Så det er bare sådan en lille ting, som kan spare. Altså, der er meget tid at spare her, ikke? Hvis man kørte den på den gamlelads måde med Excel-arket, så skulle jeg jo herind, og så skulle jeg... Okay, jeg får den også her. Det er et dårligt eksempel, men der er mange steder, hvor man ikke får den der nødvendige information. Altså sådan virkelig serveret på et sølvfad. Ja, hvor du er nedsaget til at skulle slå op i manualen. Ja, klart Ja. Men altså, det er noget af det første, jeg gør, før jeg kobler folk på. Og så er det helt store spørgsmål. Kan de her mål til alene bekræftes? Det er jo det, jeg nu vil vise jer, hvor det kan gøres. Fordi, hvis jeg trykker her ud til venstre, nu leger vi, at jeg er arkitekt. Det er bare sådan... Det kunne også være entreprenør at bygge her. Altså, hvis I husker min slide med den der fordeling af lagkagen. Så får arkitekten kun de der, ja, hvor mange punkter nu er, serveret på det her sølvfad her. Så er det arkitektens opgave og trykke på en opgave. Skråstreg indikator. Og forhold sig til det her måltal herovre til højre. Og det er selvfølgelig... Man starter lige med et kick-off med, altså for lige fortæller den og viser den. Det, du skal gøre, arkitekt, i screeningsfasen, det er at sætte nogle flueben her. Give projektet nogle point. Med den viden, du sidder inde med. Og med respekt for økonomien og de rammer, du arbejder indenfor. Så hvis jeg for eksempel har udstukket en retningslinje, der hedder 15. Og det har jeg måske, fordi jeg ved på andre sager, at det er normalt. Og vi bygger et helt almindeligt projekt. Nu er jeg jo bæredygtighedsleder, ikke? Jeg har lige kigget i udbudsmaterialet og set, at bygherre ikke beder om at as built niveau 3. Det har jeg lige screenet, inden jeg gør det her. Så har jeg screenet det. Man kan også lade være... Altså, som bæredygtighedsleder kan jeg også lade være med at screene og lade være med at sætte en måltal her. Og lade det være op til arkitekten og kigge i EKT-aftalen, om der står, as built niveau 3, som er 30 point. Altså, de her to sat til her. Men det, jeg typisk ser, det er jo as built niveau 2, svarende til 15 point. Og det har arkitekten måske også. Så bekræfter den person, der nu sidder med... Altså, det er typisk arkitekten, når lige her kigger på IKT'en. Men man kan jo også have en IKT-ansvarlig. Så opretter man en team, der hedder IKT-ansvarlig. Og tildeler den her opgave til den IKT-ansvarlige. Det kan også være, at jeg har taget fejl som bæredygtighedsleder og tildelet den til et forkert team. Så kan arkitekten, som sidder med den her opgave nu, sige, det er da ikke mig, det her. Så skal man ikke sidde og lave en mail med emne og alt det der. Man kan bare trykke på beskeder, og så kan man sige, kære bæredygtighedsleder, det er ikke mig, det her. Det må være IKT. Det må være IKT, ikke? Ja. Så vil du sige, at det her er et af de områder, hvor du sparer mest tid i forhold til, hvis du brugte traditionelle værktøjer, som for eksempel Excel eller i næsten en mappe struktur? Ja. Altså for at beskytte min egen tid og min indbakke også, så er jeg glad for den her funktion, fordi det er sådan meget uformelt. Det er på chat-niveau. Det er med @. Ja. Og der skal ikke mere til end det her. Så har arkitekten ligesom, jeg har taget ansvar og givet bolden videre, hvis der skal gives. noget videre, ikke? Yes. Og jo tidligere man gør det, jo bedre. Så tildeler jeg den her til en, der hedder IKT-leder her, og skriver en besked til den og siger, arkitekten har sagt det ja, vil du ikke lige kigge i IKT-aftalen og se, om byggeherre har bestilt niveau 2 eller 3. Yes. Altså 15 eller 30 point, ikke? Ja. Så hele processen her med at indsamle information og gøre det markant nemmere. Ja. Altså fordi vi kender jo alle sammen en overfyldt mail indbakke. Så den, den vil man helst prøve at minimere. Ja. Det kan jeg jo lige tilføje. Man får jo selvfølgelig en besked herfra, fra systemet, men det er jo en opsamling på dagsniveau, så du får en mail max om dagen, hvor at al den information, der er smidt ind i systemet, den får du sendt til dig. Man kan også vælge at få hver eneste gang, der bliver tildelt en opgave eller skrevet en besked til dig, men som sagt, så vil de fleste af os gerne minimere antallet af mail. Ja, lige præcis. Katrine, hun spørger her, om du ikke giver en retning for, hvorfor du har givet de 15 point. Ved at have checket boksen af, for hvad du har givet point for? Jo. Hun skriver, er skærmen ikke det Marianne! Okay. Jo, altså hvis man sætter flueben her, så er det meget rart lige at uddybe hernede. Det står i IKT-aftalen side eller andet, ikke? Ja. Alright. side 17. Så her kan man allerede nu, hvad skal man sige, underbygge sin påstand om 15 point, eller 30, og hvis man vil, så kan man jo også vedlægge IKT-aftalen her, sådan relativt nemt her. Så lægger man den bare ind på sin. Altså så vedhæfter man bare IKT-aftalen, ikke? Ja, okay. Eller man kan også i Openframe bare trække den ind. Det er også noget, jeg godt kan lide i Openframe. Det er sådan ret nemt at bare lige trække dokumentation ind. Ja. Men som udgangspunkt, så vil du bare, sætte de 15 point, og så er det op til det enkelte team selv at ligesom vurdere, hvorfor er de pointe blevet givet. Ja. Og jeg oplever, at der bliver taget ejerskab på den her måde. Ja. Det kan også være nogle gange, at den her person her siger, vi plejer altid at lave niveau 3, når det kommer til lyd og akustik og brand og indeklima. Det er bare sådan noget, det vi vil gøre. Ja. Eller man kan spørge sin kunde. Altså det kunne være en totalentreprenør, der har bestilt en IKT-ansvarlig. at sige, hey kære entreprenør, totalentreprenør, jeg er lidt usikker på, hvad du vil have her. Vi skal kun ramme 15, men der er potentiale for 15 point. Så man får nogle gode dialoger. Ja. Og man får også historikken, når man er ude i fremtiden. Er i tvivl om, hvorfor har vi kun gået med 15 point? Ja. Dengang var vores forudsætning, dengang vi lavede screening, jo det her. Ja. Og det der er med screeninger og D&D i det hele taget, det er jo noget, der kan tage mange år. Altså vi taler fra start til slut, kan det jo gå 3-4 år. Jeg har en D&D-sag, som stadig kører, og den kører på 12 år. Og den kører på 16 manualen. Så det er bare for at sige, det er ret, altså det der bliver spurgt om, er jo et fedt spørgsmål, altså at man lige skriver ind, det her det er min forudsætning, og det her jeg står over. Ja. Men altså, når arkitekten så har gjort det, altså hvis alle rammer måltallet, så er man jo på guldkurs, skal man sige. Ja. Så er der ikke nogen ko på isen. Så sker der nemlig det, når man har sagt 15 og gem, og man har måske også lige sat den over til planlagt. Altså jeg planlægger og gør det her, og siger arkitekten i det her tilfælde. Så kan den person også følge med i hvad der sker, altså hvor meget effekt har de der 15 point. Ja. Og det kan man gøre ved hjælp af det der dashboard. Det giver altså også en fed følelse for folk. Okay, hvad nu hvis jeg går efter 15 eller 15 yderligere? Det kan man sidde og lege med som arkitekt, som bidragsyder af en, der er en måske aldrig har prøvet DGNB før. Ja. Bare ved at trykke gennem her, og så sætte et ekstra plug med en, og så holde øje med den der sko, jamen så steg den til 9,4 lige pludselig. Så de 15 point giver 0,2 procent point. Og hvad koster de der 0,2 procent point? Sådan kan man også bruge en screening til, hvor får man flest point for pengene, ikke? Det ved jeg, at der er mange, der gør derude. Ja, jamen det er også noget af det, vi hører meget, at folk gerne vil have et bedre indblik i, og det er, at vi arbejder faktisk også på at lave en liste, hvor du kan se det. Når du laver din målsætning, så så laver vi en liste, hvor du kan se, hvad giver hver enkelt cirka, og hvad svarer 30 point til? Er det 0,2 procent, eller er det 2 procent? Det er en tid til 10. Ja, og så, og noget vi også har snakket om, er også potentielt at give et estimat på, hvor stor er opgaven, fordi en ting er, okay, men jeg kan få 1 procent her. Hvis det er en opgave, som tager mig et år, så kan det godt være, at den måske skal vægtes at lavere end en halv procents opgave, der tager en uge. Ja. Så det er sådan nogle af de ting, vi arbejder på. At tilføje i systemet. Susanne spørger, om der også er open frame for DGMB-rum, og jeg kan fortælle, Susanne, det er ikke noget, vi har implementeret endnu, grundet i manglen efterspørgselen, men vi har et system til at implementere det, som ikke tager ret lang tid, så hvis det er noget, der har interesse, så må du endelig række ud, så det er typisk noget, der vil tage 1-2 uger for os at implementere, så du må endelig række ud, hvis det ikke kunne være interessant for jer at bruge. Ja. Ja, altså, man kan jo vælge til og fra herovre. Nu viser jeg bare 23-manualen, men altså, frame har jo nogle andre ordninger også indbygget her, når man sætter projektet op. Ja, der er både Svene-mærket, og vi har 2025 og vi har 2020, vi har også distrikt- eller områdescertificeringen, hvis man ønsker det, og så har vi også EU-taxonomi. Og det er det jo så for bygge og renovering, og vi har også de samme certificeringer for driftscertificeringer. Så hvis man drifter bygninger, så kan du jo lave præcist det samme. Ja. Ja. Jeg kunne måske lige spørge sådan, nu snakker du om det her med at uddelegere opgaver og sådan noget. Hvem ser du typisk, der deltager i hele den her screeningsproces? Ja, det er et godt spørgsmål, fordi det kommer lidt an på projektet og de forudsætninger, man har. Men hvis vi nu leger med ideen om, at det er en kommune, der vil bygge en daginstitution, og de laver en totalentreprisekonkurrence, så er der jo tre totalentrepriser, entreprenører måske, der vil ikke byde på opgaven, og de hyrer jo nogle rådgivere. Og der har man jo så hele paletten, kan man sige. Så laver man jo den tildeling og fordeling af punkter, som jeg har vist her før med lagkagen og opgavelisten her. Ja. Men hvis man er i en fase, hvor man ikke har en entreprenør fx. Hvis jeg lige vender tilbage til min powerpoint der, så er det ret vigtigt at spørge, hvem er så totalentreprenørrepræsentanten? Hvem sidder med økonomien? Vi kunne jo være bygge her. Men igen, der er nogen risiko for, hvis jeg leger entreprenør i en fase, hvor der ikke er en entreprenør, og jeg gætter på totaløkonomien, og jeg gætter på, om der er seks målinger i stedet for fem målinger, så er der en risiko for, at jeg pludselig tilføjer noget mere økonomi til projektet. Ja, det er klart. Og det er derfor, den her screeningsøvelse bør laves af mennesker, der sidder med guldkortene og sidder med, ja, der hvor man nu skal sidde i organisationen, ikke? Ja. For at kunne sige noget om pointen. Fordi for mig er DGNB jo bare et system for kvalitet og kvantitet. Når man går ind og piller ved kvalitet, så piller man også ved økonomien. Når man piller ved kvantitet, så piller man også ved økonomien. Så DGNB er jo en sum af kvaliteter og kvantiteter, som udløser en bon i sidste ende, ikke? Og hvis man er rigtig smart, så handler det jo om at få guldmedaljen på den mest økonomisk optimale måde, medmindre bygherre har stillet nogle særlige krav til fx CO2'en og så videre, ikke? Jo, det er klart. Det er klart. Der er flere spørgsmål her. Det er dejligt, at der er så mange spørgsmål. Hvilken jeg spørger et spørgsmål i forhold til Freemium? Hvor længe er den længe før man skal til at betale? Jamen, der er ikke nogen begrænsning på, hvor lang tid du kan have et Freemium-projekt kørende. Altså, hvis det er en udbudsproces, det kan jo tage lang tid, så derfor har vi ikke sat en begrænsning på. Så det er egentlig først, når du begynder at skulle bruge de andre funktionaliteter, der skal til for at besvare alle opgaverne. Og du har vundet det, så skal du begynde at betale for projektet. Så det svarer også til Cecilie's spørgsmål, tror jeg, hvad koster det at få adgang til Openframe change screening? Så vi har faktisk en gratis version, hvor du kan lave hele screeningen. Så derfor har vi netop, som du også skriver, fordi bygherre ikke har besluttet, om de vil certificere eller ej, så synes vi heller ikke, det var rimeligt, at man betaler for det, inden man ved, om det her faktisk bliver til noget. Så derfor har vi en gratis version til at lave screening. Jeg har også et spørgsmål til dig, Zeynel. Altså, hvordan oplever du det i forhold til bidragsyderne? Synes de, det er svært at bruge? Fordi det er jo noget af det, vi hører tit, det er jo, hvad hvis man ikke har prøvet det før? Eller nu skal de have et til system? Hvad er... Hvad er tanken? Hvordan oplever du det? Jeg mødte en, der sagde, der brugte ordet, softwareinflation, altså, eller softwaretræthed, er der også nogen, der kalder det, ikke? Ja, ja. Eller platformtræthed, det er der også, ja. Ja, den møder jeg også tit. Det er faktisk, når jeg foreslår Openframe som et værktøj, så er der mange, der kigger mig i øjnene og siger, det mener du ikke. Endnu en platform, ikke? Ja. Så ja, det er, hvordan håndterer man sådan noget? Det er jo sådan, prøv at se, hvilken fordel, det skaber for dig, hvilken værdi, det skaber for dig. Og når de så kan se den, så opvejer det ligesom den frustration, de har. Så det er sådan helt normalt, at man har den frustration, jeg kender det selv. Men når jeg så møder, altså, når jeg så siger til, fx en bygherre, der aldrig har prøvet det her før, så siger jeg, altså, det eneste, du gør, kære bygherre, efter jeg har givet et lille kick-off noget. Du skal bare trykke på knappen herud til venstre, opgaver. Ja. Så nu leger vi bare, altså, så trykker de på den opgave her, som ligger til dem. Ja. Og så skal de lige pludselig forholde sig til det her. Men det her versus det her, altså, Excel-arket, det er jo sådan lidt, alt er relativt, ikke? Jo. I Excel-arket, jeg har set nogle vilde Excel-ark, hvor man herud til højre også har skrevet en masse informationer om, hvornår det her skal falde, og hvilken, hvad der står i manualen, osv. Men det her Excel-arket, altså, man skal jo bruge et eller andet reaktor, ikke? Yes. Så om man, altså, Excel-ark giver måske mere træthed blandt folk, end sådan noget som det her, fordi det vedkommende her skal gøre, det er jo at sætte nogle flueben og svare på, om de kan leve op til måltallet. Mhm. Og hvis de så sidder og tænker, hvad står der i det der appendix D.1? Hvis jeg sætter et flueben her, hvad har det så af betydning? Mhm. Det er jo sådan en helt normal tankegang, ikke? Ja. Så siger jeg til dem, jamen, så går du bare ind og klikker her, så hopper den direkte ned på den side, der har med det emne at gøre, altså ude i de der 524 sider. Mhm. Og hvis vedkommende tænker, hvad skal jeg så levere dokumentation, så trykker man her, så hopper den også derned, hvor den ligesom skal hoppe ned. Så på den måde, så, altså de der, der dukker en masse spørgsmål op i bidragsydere, når de sidder med DGNB, især hvis det er første gang, eller hvis de har prøvet det for nogle år siden. Ja. De spørgsmål, dem kan jeg som bæredygtighedsleder, hjælpe med, med arbejdsmøder og med mails og med telefon og så videre, men det er bare ikke særlig effektivt. Folk vil gerne have svar med det samme, fordi tid og penge. Ja. Og svaret kan de altså finde herovre i Openframe. Eller de, og så er der plan B, ikke? Og der at skrive en besked og sige, kære bæredygtighedsleder, jeg forstår altså ikke det her. Kan du ikke hjælpe mig, eller kan vi ikke mødes? Kan vi ikke mødes? Sådan, det tager så lidt tid at skrive en besked her. Så de der frustrationer, det er ansigtsudtryk, jeg fortalte om til at starte med. Ja. De bliver sådan hurtigt fjernet, fordi der er en udgang ud af frustrationerne, ikke? Ja. Og når jeg så viser dem, at jamen du skal sætte flueben, og så skal du argumentere, og du skal kigge på, hvad DGNB beder om, og så skal du sådan set bare trække din dokumentation ind. sådan her, hernede, ikke? Nå, er det bare det, siger de så? Det er sådan den typiske, det typiske ansigtsudtryk, eller det er umiddelbart udtryk, jeg får fra folk, nå, er det bare det? Fordi de i deres hoveder har forestillet sig, at DGNB er et cirkus, er en stor elefant. Ja. Ja. Ja, det er klart, hvis man så får det brudt ned til, her der står lidt tekst, du skal læse, og her er der en link til en forklaring på, hvad er det så? Ja. Jeg kan meget godt lide den der med, at der er en nødudgang. Den, den tror jeg, jeg skal bruge, fremfor, at Excel-lægge, hvor der ikke er, der er ikke nogen nødudgang, der er ikke noget hjælp af hente der, så skal du netop til at skifte væk til et andet produkt. Endnu en software ikke Ja, lige præcis. Jeg kan se, der er nogle flere spørgsmål her, vi lige kan tage på vejen. Hvad er begrænsningerne på vores gratis funktion? Jo, men det er sådan, at du kan ikke for eksempel trække al dokumentationen ud. Så du kan ikke begynde at besvare alle opgaverne, og så sige, nu vil jeg gerne have en rapport på det hele, eller få matricen ud. Så det er der, hvor vi ligesom har sagt, det er først, når du begynder at bruge det rigtig betalte funktionen. Derudover, så kan du ikke under en del opgaver, vi har en funktion til, for eksempel, som du siger, det kan være, at en entreprenør har fået en opgave, og han tænker, det vil jeg faktisk gerne have noget hjælp til fra en underleverandør, eller fra en arkitekt, eller hvem det nu måtte være. Så udover, at du selvfølgelig kan skrive det, så kan du faktisk også oprette en opgave specifikt til den person, og sige, jeg vil gerne have, at du tager halvdelen af den her opgave, og besvarer den. Og jeg vil gerne have, at du også uploader noget dokumentation, og så fremdeles. Det kan man heller ikke. Så der er der ligesom nogle begrænsninger i, hvad du kan gøre i forhold til dokumentationen og videreuddeling af opgaver. Og Susanne spørger, om OpenFrame taler sammen med rådet Syso. Og det er sådan, at lige nu, der går vi faktisk bare og venter på rådet. De sagde, at de ville have en integrationsløsning klar til os her omkring sommertid, og nu er det så blevet til Q4. Så nu venter vi forhåbentlig til Q4, hvor vi kan integrere med Syso, så man kan sende det direkte. Man kan sige, at for alle projekter før 2025, der sender man jo bare matricen og dokumentationen ind, og det kan man sagtens stadig gøre. Men indtil vi har en integration med Syso, så må man enten snakke med rådet om, hvorvidt man stadig kan sende dokumentationen ind, eller alternativt bliver man jo så nødt til at udfylde den her dokumentation i Syso. Så det svarer også på det som du spørger om Thomas, man kan godt bruge det i kompetition. Det kan man sagtens, altså man kan sige, det du ikke får med Syso er jo, at du kan ikke uddelegere alle opgaverne og alt det her. Alt den dokumentationsindsamling og kommunikation, der er i systemet, det er jo det, vi slår os på for at gøre det nemmere. Øh, Katrine spørger kan man ikke vise matricen til bygherrer? Kan man så få scoren ud? Altså, nej, du kan ikke vise matrisen, som det er lige nu, fordi der, altså så skal man til at betale for det. Vi kigger ind i at lave en, det der hedder, en screeningsrapport, sådan så man har noget at kunne sende til bygherrer, både hvor man kan se, hvordan er opgaverne fordelt, og hvordan er scorerne, hvordan fordeler scorer sig. Men det er ikke noget, som vi har for nuværende. Så for nuværende vil jeg anbefale, at man for eksempel enten inviterer bygherrer ind, du kan inviterer bygherrer ind, sådan så de har det, vi kalder en observer adgang, altså hvor de bare kan gå ind og kigge i programmet. Eller alternativet kan du screenshotte og vise, hvad har vi nået indtil videre. Og Susanne skriver, at jeg har god erfaring med Open Frame, men synes, at SYSO er mere tung at danse med. Og det kan jeg sådan set godt forstå, at jeg har også kigget lidt ind i SYSO. Og jeg synes også, det virker lidt tungt. Så det er også derfor, at vi, som sagt, så snart det er muligt for os, så laver vi en integration ind til SYSO, så man bare trykker op. I stedet for generer rapport som matrice, så trykker man overfør til SYSO, og så kommer alt dokumentationen ind og ligger. Vi er i tæt dialog med rådet omkring det her, så det kommer. Spørgsmålet er bare hvornår. Det er uden for min kontrol for nuværende. Ja. Jeg har nogle flere spørgsmål omkring sådan, hvad synes du ellers, der adskiller Open Frame fra andre platform i byggebranchen? Altså hvorfor, nu snakkede vi om det her med platformstræthed. Hvad oplever du gøre det nemmere for folk? Altså de ikke har det sådan. Ja, altså igen, hvad er det, man sammenligner med ikke her? Der er jo mange måder at gøre det på, men altså det, jeg ser typisk, det er jo Excel-version her. Jeg har prøvet Excel, hvor det ligger i skyen, altså hvor alle kan udfylde i Excel-arket på samme tid. Men det har jeg altså også set gå galt, fordi så er der nogen, der ikke har 365 Office og kan ikke bruge Dalux's synkronisering op mod skyen. Eller nogen har sorteret i rækkerne, og så kan de, altså der er sådan nogle, det er jo ikke alle, der er eksperter i Excel. Excel er sådan også relativt avanceret, især når det ligger i skyen. Men hvis man så ikke arbejder i skyen, så ser jeg jo også, at der kan gå noget information tabt fra, altså hvis man er i en fase, hvor man, ja der kan gå lang tid fra, at man finder en vinder, man er i prækval, og så kan der gå et halvt år, før man har vundet projektet. Og så kan der gå yderligere et halvt år med projektering. Så på grund af den der lange tidshorisont, så er der en risiko for, at der er et dokument, som gemmer sig på et eller andet computer, som forsvinder. Det har jeg altså prøvet rigtig mange gange at lege et detektiv og finde dokumenterne, fordi vi taler jo om 1.700-2.000 dokumenter, der skal leveres i en DGNB-certificering. Og nogle gange gemmer de sig på en eller anden computer, og det kan også være den her person, som sidder med dokumentet, skifter arbejde. Computeren går ned. Så er det, at hvis ikke den information, eller den dokumentation, kommer ind et centralt sted, og måske gemmer sig i forskellige mapper på forskellige platforme, projektweb, dalux, eller hvad man nu bruger. Så det jeg godt kan lide i frame, det er, at det er en platform til kun DGNB. Og det er ikke mange mapper, og det er baseret på den her tilgang, der hedder opgaver. Det er herinde, hvis du så har det dokument, og du påstår, at du kan få 10, og du har en proaktiv bæredygtighedsleder, som siger, okay, nu har du sat det flueben ved 30 kære bygherre. Er du så med på, at du skal levere den her dokumentation? Fordi noget af det, jeg også gør meget ud af, det er at lege bussemand, politimand, kalder det noget. Fordi det der med at give point, det skal man kunne dokumentere. Man skal gøre det, man siger. Så i en screening er det jo nemt at sige, at jeg har 30 her, og være optimist. Men det kan være, at der gemmer sig nogle dokumenter, og det har jeg prøvet før. Især med den her opgave her. At der ligger nogle indledende dokumenter fra dengang, man lavede volumestudier, og man lavede lokalplan, og alt det der. Og det er jo noget, der ligger hernede i de 30 point. Så går jeg ind som bæredygtighedsleder og trykker her og siger, kære bygherre, du har sagt 30 her. Kan du ikke bare smide alt, hvad du har? Rub og stub herinde i Openframe. Fordi så ligger det centralt her. Kan du ikke uploade alt, hvad du har fra lokalplansprocessen, eller hvad det nu er? Så den person, der sidder hos bygherre, skal sådan set bare uploade en zip-fil, eller hvad det nu er, man vil uploade. Og så ligger det herinde. Og så skal der gå et år. Den her bygherre har glemt alt om det her, eller der er måske skiftet bygherreprojektleder, eller hvad vil jeg? Så ligger det herinde. Plus der er historikken her, ikke? Ja, så man kan følge med i, hvad der egentlig sker på de her opgaver. Ja, men det der med ikke at lege detektiv om to år, når jeg skal certificere huset. Så så ved jeg, at jeg i sin tid har efterlyst noget, og det ligger herinde i frame. I den opgave, det nu hører til. Og det ligger ikke inde i Project Web, inde i en eller anden mappe. Eller det der Excel-agtige matrice der. Den kan også fås i mange versioner, afhængig af, hvor man er i dataen. Men i frame, der ligger den jo hele tiden dugfrisk, ajourført, herunder kriterier. Ja. Jeg har et par enkelte spørgsmål tilbage til dig, inden vi runder af. Og hvis I har flere spørgsmål, så må I også endelig stille dem nu. Vi har ikke så lang tid tilbage endnu. I forhold til, hvornår rapporten kommer, Katrine, så kan jeg ikke give et fast dato eller noget. Det er noget, jeg håber regner. Ej, jeg vil sige, jeg regner med, at det kommer ud i Q4, men det bliver ikke før Q4. Vi har nogle andre funktionaliteter, vi arbejder på lige nu. Som også er noget af det, vi kan nævne her til sidst. Men ellers vil jeg også lige høre, og det har vi ikke rigtig snakket om. Men noget af det, som jeg ved, du også bruger meget, er jo det her med at have et skabelonprojekt. Ja. Det kunne du måske lige, nu har du, som du nævnte, kørt lidt i hyttemejer og snydt lidt. Og du har snydt relativt meget, kan man sige, fordi du har din egen skabelon. Ja. Kan du sætte et par ord på, hvordan det hjælper dig? Så nu er jeg ikke så glad for ord med negativ udtryk eller negativ klang og ordet snyd. Jeg ved godt, hvor du er hen med det. Men det er måske også... For mig handler det ikke om snyd. Det handler om selvhjælp, og det handler om effektivisering. Og det handler om respekt for tid og økonomi, og det handler om konkurrencedygtighed. Altså sådan noget som, ja, folk spørger, hvad skal du have i honorar for at være auditor på en sag? Og så kan jeg jo sige alt imellem 400.000 til 1 million, fordi det er måske det spænd, vi ligger i i Danmark i øjeblikket. Jeg ved godt, det bliver billigere og billigere, jo bedre vi bliver. Men for mig at have et værktøj, som sparer tid og herunder snyd eller skabeloner, det er jo bare min fordel, kan man sige. Og jeg kan dermed give nogle mere skarpe priser til en entreprenør uden at gå på kompromis med kvalitet, selvfølgelig. Så det der med at have en skabelon, og måske i nogle perioder, f.eks. i sommerferien, der havde jeg lidt tid, hvor jeg kunne udlægge det, at man skaber lån, og jeg kunne, hvad skal man sige, forberede mig til slagets gang, på den anden side af sommerferien. Så kan jeg godt lide den funktion, der er i Openframe. Alt det, jeg viser til at starte med, måltal. Tildelinger. Det kunne også være eksempler fra andre projekter. Det kan jeg jo lægge ind i den her skabelon. Og så ringer jeg til dig, Frederik, og siger, Frederik, jeg har et nyt projekt. Vil du ikke lave en kopi af den her skabelon her? Et hulprojekt, 23, hvor jeg i forvejen har udfyldt og gjort klar til slagets gang, så jeg sparer tid ude i fremtiden. Ikke kun for mig selv, men også for de bidragsydere, der skal hjælpe mig. For eksempel har DGNB, jo en række værktøjer. Altså der er jo ENV1-2-værktøjet, ENV2-2, 2-4, SOC-1-2 osv. Der er jo en masse værktøjer, som ligesom er en del af pakken, og som ikke altid er tilgængelige i manualen. Man skal jo ind og hente dem i stedet for. Dem kan jeg jo lægge ind i min skabelon. Så når landskabsarkitekten spørger mig, hvor er den der biofaktorberegning? Så skal jeg ikke bruge tid på at finde den. Den ligger allerede i skabelonen. Landskabsarkitekten skal bare hente den ned og udfylde den. og uploade den igen. Det er måske en lille detalje, men det er jo mange af begge små her, når vi taler om 270 opgaver. Så hvis jeg kan forberede så meget som muligt, og jeg ganger det op med 270, så kan jeg måske spare, lad os bare sige 10 minutter per opgave ud af 270. Det er jo så 2.700 minutter, og det ved jeg ikke, hvad det giver i timer. Det skal jeg ikke lige kunne sige, men det er måske noget i retning af 150 timer-ish. 150-200 timer. Men det jeg prøver at sige, det er, hvorfor ikke bruge et værktøj med skabeloner? Det er jo ikke snyd, det er jo bare en konkurrencefordel, som jeg ser det, også i den grad. Jeg ved, at det er fordi, det har jeg snakket med forskellige bygherrer og kommuner om, hvad fordelen for dem er. Hvordan siger du, hvilken værdiskab er det for dem, at de har det i de tidlige faser på et byggeprojekt? Ja, altså kommuner, de har jo ofte sådan en økonomi og en økonomisk ramme, og så beder de også om bæredygtighed jo. Det er jo sådan et folkeligt ønske, eller sådan et politisk ønske, at vi skal have guld, eller vi skal have lavt CO2-aftryk, eller hvad vi nu skal have. Men når man har en lav økonomisk ramme, og man har et bæredygtighedsønske, så er det jo ret vigtigt, at de to hænger sammen fra start af. Og derfor ser jeg bygherrer og især kommuner lave nogle gode screeninger i starten, hvor man netop kigger på, jamen hvad koster det at tage 20 point der, og 15 point der? Og det ser jeg en stor fordel i. Men når man så også taler om kommuner, for eksempel Københavns Kommune, de har jo en række ejendomme, de bygger skoler og daginstitutioner. Og jeg ved også, at der er nogle ejendomsbesiddere, eller ejendomsudviklere, der jo har en portfølje af ejendomme. Så når man har lavet en screening på en daginstitution, eller en boligkarre, så kan man jo sige, nu vil jeg have en skabelon af den. Så låser man projektet, og så kan man sige til Openframe, det her, det skal være min skabelon, eller det skal jeg kunne bruge på en anden sag. Altså i en fase, hvor der ikke er uploadet alt for meget dokumentation, og gjort ved, hvor projektet stadig er sådan råt. Og så har man lige pludselig en skabelon, og så næste gang, så sparer man jo yderligere timer, fordi så skal man ikke sidde og tage scoren ind. Så kan man sige til rådgiveren, ja på den her nabosag, som minder meget om den her, der sagde rådgiver 15 point. Det er jo så præcis samme udbudsmaterial, samme ønske i en daginstitution. Men man sparer en masse klik ved, at man ligesom bruger en skabelon, eller man tager en kopi af et projekt, hvor det er i et sted, hvor det er udfyldt mere, end det jeg lige har vist sig nu. Ja, så der er nogle økonomiske besparelser for dem at hente der. Ja, men også det der med risikohåndtering. En god screening er jo vigtigt, og man kan også bruge Excel-arkedet til sådan en. Men igen, det kan også tage lang tid at løbe sådan en her igennem, samtidig med, at man har en pdf ved siden af, og skal rode rundt i den. Men når man så laver en screening i de der indledende faser som bygherre eller kommune, så danner det også ligesom et fundament for de mennesker, der så skal arbejde videre på projektet. Så kan de se, hvad var det for en forudsætning, vi gik ind med som bygherre. Og det der med at synliggøre forudsætninger på sådan en nem og forståelig måde, når det kommer til økonomi, det er jo, nogle gange det, der kan være lidt svært i byggebranchen, fordi så er man gået i hver sin retning, og så opdager man den her afvielse alt for sent, og så har man slåskampen. Ja, det er klart. Og der er vel også noget med dataejerskab, altså for kommuner, tænker jeg, altså både for bygherre, at de gerne vil sidde, som ejere på det. Ja, jeg har en sjov historie. Jeg sad på et projekt, en kommune, der skulle lave en daginstitution, og så sidder vi rundt om bordet, og jeg viser Openframe, og jeg prøver at overbevise folk om, at vi bør bruge det her værktøj her, fordi der var gået inflation eller træthed i somber. Ja. Og så bliver vi sådan enige om, at det er måske en meget god idé, og så kommer det der gyldne spørgsmål, nå, hvem skal så betale for den her platform, fordi det er ikke med i mit honorar. Og så siger bygherre, det er en kommune, jamen hvad er fordelen for, altså hvem, hvordan, hvad oplever du Zeynel? Og så siger jeg, jamen nogle gange deler man regningen, abonnementsprisen, andre gange så betaler bygherre. De gange, hvor jeg ser bygherre betale, det er jo de gange, hvor bygherre vil beholde data fordi det er som regel den, der betaler og opretter projektet på deres konto, og får lov til at beholde projektet og dets data. Og da jeg sagde det, så sagde den her bygherre, som er en kommune, jamen så betaler vi. Så ja, det ved jeg ikke om det svarer på det spørgsmål. Det svarer perfekt på mit spørgsmål. Vi har fire minutter tilbage, så hvis man sidder og brænder ind med nogle spørgsmål, så er det ved at være sidste udkald. Jeg føler, at vi har været rimelig godt omkring det hele. Altså alt det, som Zeynel har vist her med at lave en screening, det er jo noget, man kan gøre med vores gratis fremium værktøj. Så hvis I sidder med et projekt derude og tænker, at det kunne da være interessant at prøve, så vil jeg opfordre jer til at gå ind på vores hjemmeside og trykke prøv gratis. Så opretter man en bruger, og jeg vil tro, at hvis man tager sig god tid, så kan man måske komme op på 3-4 minutter, og så er man i gang med sin første screening. Må jeg lige tilføje noget? Gerne. Jeg vil gerne lige runde min screening af. Ja, selvfølgelig. Jeg har jo 4 minutter, kan jeg se. Yes. Nu antager vi, at alle de her mennesker, alle de her teams, som har været med til den her screening, de har fyldt ud og givet på en og bekræftet, afkræftet med den viden, de har på en pessimistisk, realistisk måde. Med respekt for økonomien, og med respekt for det udbudsmateriale, man sidder og arbejder med. Lad os leje med den idé. Så kommer det helt store spørgsmål. Er vi på guldkurs? Ja. Og hvordan kan man afgøre, om man er på guldkurs? Og hvor er afgivelserne? Der vil jeg bare lige vise. Så det jeg gør, jeg går ind i dashboardet her, og så går jeg ind her og kigger på scoren. Det er den her. Det er Excel-arket, der bor her i matricen. Her har jeg måltallet. Det var det, jeg drømte om. Ja. En guldmedalje. Yes. Det er sat under måltal. Så lad os sige, at det her tal, efter alle har udfyldt. Nu er alle de her jo ikke udfyldt endnu. Men lad os lege med idéen om, at alle har udfyldt, og alle har givet tommelfinger op. Jeg er færdig. Så ligger den her på, lad os bare sige, 64 Ja. Det er jo langt fra de her point her, som jeg drømte om. Ja. Så har man nemlig en opgave, som bæredygtighedsleder der handler om. Hvor er afgivelserne? Hvordan kommer vi i mål? Så er vi på guldkurs igen. Der bruger jeg meget den her funktion her med, hvor nu har jeg bare taget eksempel her omkring miljø. Ja. Som jeg har udfyldt, ikke? Eller jeg har ikke udfyldt alle sammen, men I kan se, hvis jeg lige folder den her ud. Altså, jeg kan se måltallet her. I forhold til miljødelen, hvis vi prøver at bryde det ned i nogle mindre bidder. Så drømte vi jo om 83. Ja. Men vi kan kun performe på 40,2. Og hvorfor kan jeg kun performe på 40,2? Det kan jeg, fordi den her indikator, eller det her kriterie, ligger her. Målet var her. Yes. De her to er slet ikke udfyldt endnu. Nå, så må jeg lige ringe eller skrive og sige, hey, kære entreprenør, hvad synes du om materialernes miljøfarlige kistopper? Sammen med FSC-mærket osv. Så det handler ligesom om at finde afgivelserne mellem mål og score i en screen-periode. Og f.eks. i en 2-2. Lad os bare tage den. Så nu ved jeg, at her, den er udfyldt. Jeg ved, at landskabsarkitekten, som arbejder med vand i det her kriterie, er færdig. Og der er en afvigelse her. Så går jeg ind i det kriterie der, der hedder ENV2-2. Og så kan jeg hurtigt finde ud af, ja, hvorfor er det, jeg afviger? Når der er kun givet 60 point. Jeg havde drømt om 65. Der er kun givet 10 point. Okay, den her, den passer. Så mit fokus skal ligge på den her vandforbrugsværdien. Hvorfor afviger du fra det, jeg drømte om? Det, jeg har sat i retning fra et tidligere projekt? Og så kan man lave sådan en liste med afvigelser. Og så kommer jeg med nogle forslag til, okay, hvis du køber det der vandarmatur og får den op på 65, så er vi på guldkurs. Så man laver sådan en spiseseddel til allersidst, hvis man afviger fra guldkursen. Og så kan man sige, okay, hvad koster det armatur versus de point, man får? Og så vil man lave sådan et regnestykke, hvor man siger, hvorfor jeg mest point på pengene? Så for lige at runde det hele dag, hvad vil du, hvor meget tid tror du, du sparer på ved at bruge OpenFrame, hvis du nu bare sådan ballparker? Eller hvad du ellers vil bruge tid? Jamen, altså hvis vi siger, at det er den store screening-søvelse. Altså den her, jeg prøver at vise her, hvor den var her. Altså det er den her. Det er ikke den der med at sætte målet. Nej. Det er den her, hvor jeg beder folk om at byde ind med de guldkurs, de sidder med, med respekt for en total entreprenørs økonomi og det økonomiske rammer. På den gammeldags måde, så vil det jo være møder. Det vil være interviewrunder. Det vil være at sætte mig ned med hver faggruppe. Og hvis vi så ser på, hvor mange faggrupper der er, så lad os bare sige, at jeg bruger sådan en time per faggruppe. Det er måske lidt endda. Så løber det hurtigt op i sådan en 15 timer bare på dem. Og så er der også altid sådan noget opfølgning. Så det kan hurtigt løbe op i sådan en uges arbejde og lave det på en gammeldags måde. Men jeg oplever, at når jeg først har holdt et fællesmøde med alle og sagt, det handler om, at jeg bare skal sætte nogle flueben og trykke gennem, så kan jeg bruge måske maks. et par dages arbejde på det. Ikke kontra 4-5 dages arbejde på det. Så det er sådan en halvering af tid, jeg oplever som bæredygtighedsleder. Jeg ser også en tidsbesparelse hos bidragsydnerne, men det allervigtigste er jo, at de tager ejerskab over deres andel af DGNB-pakken. Det gør de i højere grad, når de selv har været inde og udfylde, kontra jeg sætter mig sammen med dem og interviewer dem, så er det stadig lidt fremmed for dem, fordi de har glemt det efter mødet er slut, ikke Ja. Alright. Jamen, nu vil jeg ikke stjæle mere af jeres tid. Vi er allerede gået et minut over, og jeg ved, at alle har rigeligt at se til, så hvis I har flere spørgsmål, så må I endelig ringe eller skrive til os. Vi er jo, apropos platformstræthed og AI, så er vi jo en virksomhed, hvor man helt i stedet kan få fat i rigtige mennesker. Og det var også derfor, at jeg startede med at nævne det her, som at vi faktisk er et team, som arbejder for det her. Det er ikke bare en platform. Marianne, du kan måske lige sætte mig på video til sidst, så kan jeg bare lige sige farvel. Og så vil jeg bare lige sige en stor tak til jer alle sammen, og en kæmpe tak til dig, Zeynel. Det var fremragende at høre. Og selvfølgelig også tak til vores gode moderator, Marianne, som sidder her i skjul, som har hjulpet os til at få det hele til at glide. Tusind tak, og have en fortsat rigtig god dag. Hej hej.